Kære sponsorer og medlemmer af net:vaerket

Denne side er kun synlig for jer. Her finder I en guide til billetbestilling, oversigten over jeres sponsorat, særlige sponsorarrangementer og anden praktisk information.

I første omgang har vi lavet en guide til, hvordan I bestiller billetter via vores nye hjemmeside. Den kommer lidt længere nede på siden.

På jeres profil kan I blandt andet se og opdatere jeres kontaktinfo, hente bestilte billetter og se tidligere ordrer.

oversigten kan I se, hvor mange billetter I har til rådighed i indeværende og kommende sæson(er).

Husk, at I altid er meget velkomne til at kontakte vores billetsalg på billet@vaerket.dk eller telefon 89 13 51 10, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. I kan også altid skrive direkte til Gitte på gt@vaerket.dk


Billetbestilling

1. Log ind, find det eller de events, du gerne vil bestille billetter til, og tryk på knappen Billetter.

2. Hvis eventet er med siddepladser, kan du nu vælge dine pladser i salen. Events med ståpladser går direkte til valgmulighederne for billetpris.

3. For at hente sponsorbilletter skal du vælge priskategorien Sponsorer eller net:vaerket til 0,00 kr. Du kan maks. bruge det antal sponsorbilletter, som sætstørrelsen i dit sponsorat er sat til, men hvis du skal bruge flere billetter, kan du tilføje dem somr Normalpris.
Bemærk dog, at der maks. kan hentes 16 billetter i alt pr. event ad gangen.

4. Når du har valgt prisen for alle dine billetter, skal du trykke på den grønne knap i bunden med teksten ‘Læg i kurv’.

5. Til venstre i kurven kan du vælge, om billetterne skal fremsendes pr. mail og til din mobil (det er valgmuligheden Print selv), eller om du vil have billetterne tilsendt pr. post (bemærk i så fald potentiel lang leveringstid og porto).

6. Når du er klar, klikker du på Gå til betaling nederst i højre hjørne for at gå videre med bestillingen, og vil du hente flere billetter, kan du klikke på knappen Køb mere ved siden af.

7. Når du har klikket på Gå til betaling skal du bekræfte dine kontaktoplysninger ved at klikke på Godkend og gå til betaling.
Husk at du skal acceptere handelsbetingelserne

8. Når din bestilling er gennemført, får du vist en boks, hvor der står Bestilling godkendt. Herfra kan du udskrive dine billetter. Billetterne er også sendt til din mail, hvis du har valgt Print selv, og du kan altid tilgå billetterne via vores hjemmeside, når du er logget ind.
Det er på fanen Ordrer, som du finder på din profil (klik på bruger-ikonet og vælg fanen Ordrer).

NB: Vær opmærksom på, at du har 10 minutter til at gennemføre bestillingen. Hvis bestillingen ikke er gennemført inden for de 10 minutter, bliver du spurgt, om du vil forny kurven og hente billetterne igen, eller om du vil tømme kurven.
Hvis du trykker på Forny indlæses billetterne/pladserne igen, med mindre de er blevet solgt i mellemtiden.

Hent guiden til sponsorbestillinger, log-in, billetoversigter m.m. som PDF-fil.


Modtager du vores sponsornyhedsbrev?

Foruden Værket og Turbinens “almindelige” nyhedsbrev udsender vi også med jævne mellemrum særlige nyhedsbreve til jer om nye events, sponsormiddage, inspiration og andet nyt fra os.
Er du ikke på listen, kan du sende en mail til Gitte på gt@vaerket.dk, så sørger vi for at få dig på listen!