Jeres næste event?

Scenen er sat… til jeres event!

I det gamle og nænsomt restaurerede elværk fra 1906 findes i dag Randers’ musik-og teaterhus, Værket. Vores charmerende og historiske hus stiller vi også gerne til rådighed for netop jeres erhvervsarrangement eller fest, hvor vi tilbyder en utraditionel, anderledes og inspirerende kulisse.
Om det er dagsmøder, foredrag og generalforsamlinger eller konferencer, messer og fester – så trives professionalismen i Værkets unikke omgivelser.

På Værket er vi erfarne afviklere. Vi huser årligt omkring 300 arrangementer fra teater, opera, klassisk musik og ballet til comedy, rockkoncerter med danske og internationale stjerner og storslåede shows.
Vores forskellige lokaler og scener kan tilpasses alt efter jeres behov, så I opnår de optimale rammer.

Professionel afvikling
Værkets erfarne teknikere varetager al sceneopbygning, lys og lyd. De har bred og mangeårig erfaring med at afvikle lokale bands, store internationale kunstnere, shows, foredrag og alt derimellem. Uanset begivenhedens karakter og antallet af gæster i huset, sørger vores teknikere for det helt rigtige setup og afvikling.
I kan også få en faglig snak med vores lystekniker, så vi sammen kan skabe den rigtige stemning og sætte fokus netop dér, hvor det er vigtigst. I samarbejde bygger vi lokalet og effekterne op, så det passer perfekt til jeres arrangement og budget.

Kontakt Værkets udviklingschef Sophie Katrine Durrfeld på D: 89 13 51 03 / E-mail: skd@vaerket.dk, og hør mere om mulighederne for jeres næste event.