Handicapinfo og adgangsforhold

Her finder du mere information om handicapparkering, kørestolspladser, ledsagerordning, teleslynge m.m. Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Værkets billetsalg på 89 13 51 10

Handicapparkering

Værket har handicapparkering lige uden for hovedindgangen ved nøglen på Sven Dalsgaards Plads.

Adgangsforhold til balkonafsnit

Vi gør vores bedste for at sikre gode adgangsforhold for alle gæster, men da Værket har hjemme i byens gamle elværk fra 1906, er der kun adgang til balkonerne i Store Sal og Koncertsalen via trapper. Vi opfordrer derfor kunder med gangbesvær eller lignende at sikre sig plads på salenes gulvafsnit.

Kørestolspladser i Værkets sale

Adgang til salene i kørestol

Kørestolsbrugere kan komme til Værkets kørestols- og ledsagerpladser i Store Sal via elevator. Vi gør opmærksom på, at størrelse på kørestole max må være 75 cm i bredden og 120 cm i længden i Store Sal. I Koncertsalen og Ridehuset kan man komme til kørestolspladserne direkte via salsdørene. Adgang til Turbinen sker via elevator.

Ved billetkøb husk venligst at oplyse, at du ønsker kørestolsplads. Hvis du ønsker at købe kørestolsplads, skal du kontakte Værkets billetsalg på 89 13 51 10. Man kan ikke bestille kørestolspladser via nettet.

Kørestolspladser i Værkets sale
Der er et begrænset antal kørestolspladser i vores sale. Endvidere kan kørestolspladserne ved særlige lejligheder være lukket. Vi har følgende kørestolspladser i vores sale:

  • Store Sal: 2 kørestole
  • Koncertsalen: 4 kørestole
  • Turbinen: 1 kørestol ved café borde
  • Turbinen: 2 kørestole ved unummererede siddepladser
  • Turbinen: 4 kørestole ved ståpladser
  • Ridehuset: 2 kørestole ved nummererede pladser
  • Ridehuset: 4 kørestole på podie ved unummererede pladser
Ledsagerordning

Handicappede som ved billetbestilling gør opmærksom på, at der er behov for én ledsager, kan få sin hjælper gratis med til forestilling/koncert mod forevisning af ledsagerkort. Dog kan der være enkelte arrangører, som ikke ønsker at yde denne service.

Man kan ikke bestille/købe ledsagerpladser online. Ønsker du at benytte ledsagerordningen, skal du kontakte Værkets billetsalg på 89 13 51 10.

Ledsagerkort udstedes af:

  • Invalideorganisationernes Brugerservice tlf. 36 75 17 93
  • Dansk Blindesamfund tlf. 38 14 88 44

Der er et begrænset antal ledsagerpladser i vores sale, og der kan derfor være udsolgt. Endvidere kan der ved særlige lejligheder være lukket for et antal ledsagerpladser. Vi har følgende antal ledsagerpladser i vores sale:

  • Store Sal: 4 ledsagerpladser
  • Koncertsalen: 4 ledsagerpladser
  • Turbinen: 2 ledsagerpladser, ved unummererede siddepladser
  • Turbinen: 4 ledsagerpladser, ved ståpladser
  • Ridehuset: 2 ledsagerpladser, nummererede pladser
  • Ridehuset: 4 ledsagerpladser, unummererede pladser
Teleslynge

Der er installeret teleslynge i Koncertsalen og i Store Sal.

Alle pladser i Koncertsalen har teleslynge.

I Store Sal dækker teleslyngen hovedparten af pladserne. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, vil vi gerne opfordre gæster, som gør brug af den, om at nævne det, når de køber billetter. Så kan vi hjælpe med at finde de bedst egnede pladser.