Ledige stillinger
Kære alle sammen
Tusind tak for den store interesse, der har været for vores studiejobs – vi har allerede fået en masse ansøgninger, og lukker derfor ned for at modtage flere.
Vi siger tusind tak for den store interesse!
*** *** *** *** ***
Byens bedste studiejob
Er du over 18, kvik og har let til smil, er det måske dig, vi mangler.
Vi søger lige nu ansvarsbevidste og servicemindede timeansatte medarbejdere til vores dygtige team af billetpersonale samt vores dygtige team af placøser/placører.
Arbejdsopgaver som del af billetpersonale-teamet er bl.a.
• Kundebetjening i vores billetsalg, både telefonisk og personligt.
• Kontakte kunder på venteliste, hvis vi får billetter til udsolgte arrangementer.
• Hjælpe med diverse forefaldende administrativt arbejde.
Lidt mere om studiejobbet i Billetsalget
Du vil som hovedregel have en fast eftermiddagsvagt i hverdagene (15.00 – 18.30, men længere, hvis vi har arrangementer om aftenen).
Dertil kommer weekendvagter, der fordeles mellem vores team på 5 personer. Der er vagterne fra kl. 10.30 – 15.00 eller 14.30 – 18.30 i weekender (længere hvis vi har arrangementer om aftenen).
Du vil ofte være på vagt alene i billetsalget, så det er vigtigt, at du er moden og ansvarsbevidst.
Aflønning sker i henhold til overenskomst med HK.
Arbejdsopgaver som del af placøse/placør-teamet er bl.a.:
• Billettering
• Garderobe og kundeservice
• Diverse opgaver ifm. afvikling af arrangementer m.m.
Lidt om studiejobbet som placør/placøse
Arbejdstiden foregår primært om aftenen og i weekender, og du indgår i et velfungerende team af timeansatte, der tager sig af billettering, kundeservice og diverse andre opgaver ifm. afvikling af arrangementer på Værkets scener (Koncertsalen, Store Sal, Foyerscenen, Amfiscenen og Ridehuset) og spillestedet Turbinen. Der vil være grundig oplæring.
Aflønning sker i henhold til overenskomst med HK.