Truckervask til ældrebyrden

  • Billetter Tilkøb
  • Oplev et bidende, aktuelt drama om værdighed og varme hænder skabt særligt til Folketeatret af succes-trioen Henrik Szklany (dramatiker), Martin Nyborg (instruktør) og Laura Rasmussen (scenograf).

    Den arbejdsløse mekanikerassistent, Nicky, søger desperat et job og ender som ufaglært medhjælper på plejehjemmet Solsiden. Her åbner sig et univers langt fra det liv, Nicky kender, og han bliver en del af et kaotisk og skæbnesvangert plejehjemsdrama, der tvinger ham ud af sin komfortzone.

    Nicky møder undervejs et broget persongalleri af beboere og ansatte, hver med deres historie, særheder og længsler. Han knytter et helt særligt bånd til den nytilkomne beboer, Herta, der savner sin frihed og modvilligt må kalde Solsiden for sit hjem. Gennem deres fælles frustration finder Nicky og Herta hinanden, men i takt med at Nicky langsomt falder til, stiger arbejdspresset på plejehjemmet, og omsorg og nærvær bliver til forsømmelser og svigt.

    ’Truckervask til ældrebyrden’ skildrer råt og ærligt livet på et underbemandet plejehjem, hvor beboere og ansatte hver dag kæmper for værdighed i et system presset til det yderste.

    Med en blanding af foragt, sørgmodighed og en lille smule håb kan vi spejle os i de barske realiteter, der rammer, når de varme hænder slipper op. Særligt et spørgsmål bliver hængende i luften: Er det en skæbne, der venter os alle?

    Holdet bag
    Manuskript: Henrik Szklany
    Instruktion: Martin Nyborg
    Scenografi: Laura Rasmussen
    Lysdesign: Lars Schou
    Lyddesign: Rasmus O. Bunton
    Medvirkende: Marcus Gad Johansen, Benedikte Hansen, Sarah Boberg, Petrine Agger, Amira Jasmina Jensen, Joen Højerslev, Michelle Bjørn-Andersen, Jela Natius Abildgaard.

    Kender du Randers Teaterforening?
    Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet deler en masse godt materiale om sæsonens forestillinger.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      fredag 25. september 2026

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.30

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      171 - 300 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

    • Arrangør

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      Optakt v/ skuespillere Sarah Boberg og Benedikte Hansen: Koncertsalen kl. 18.00 (fri entré)

      • Forestillingen er en del af  Teaterpakken – en samlet billetpakke, hvor du kan samle sæsonens store oplevelser med stor rabat!

      • Denne forestilling indgår også som del af vores abonnementsforestillinger, hvor du ved køb af minimum 3 arrangementer opnår en rabat på kr. 40 pr. billet

      Find mere info om parkering, adgangsforhold, ordensbestemmelser osv. her

    Måske er du også interesseret i