Sat i verden

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
  • Nyskrevet komedie af den populære forfatter Thomas Korsgaard kendt for romantrilogien om Tue.

    Der er kaos i morgentrafikken, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage, helt alene i livet.

    “Før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed,” siger én til Tobias i stykket. Men har man ikke nogen værdi, hvis man ikke reproducerer sig? For at få et sikkerhedsnet, nære relationer og komme til at spille en rolle i nogens liv overskrider Tobias alle vennernes grænser, og under desperadofeltråbet: ”Venner er den familie, man selv vælger!” støder han dem uoverlagt fra sig.

    Dramatiseringen af tredje del af Thomas Korsgaards romantriologi om drengen Tue, ’Man skulle nok have været der’, spillede for fulde huse, også på turné. Sat i verden er Korsgaards første originale dramatik, med Magnus Haugaard i hovedrollen og iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.

    Udviklet gennem Det Kongelige Teaters dramatikerlaboratorium KGL Dansk. KGL Dansk er støttet af Beckett-Fonden.

    Holdet bag
    Medvirkende: Magnus Haugaard, Cecilie Bogø Bach, Anton Hjejle, Tina Gylling Mortensen, Emil Blak Olsen (i alt fem medvirkende)
    Iscenesættelse: Thomas Bendixen
    Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz
    Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel


    Kender du Randers Teaterforening?
    Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.

    Teatervenner-tilbud – på udvalgte forestillinger
    Mangler du én at følges med? Så kan du følges med Randers Teaterforening og andre teatervenner! Ring eller skriv til Værkets Billetsalg (89 13 51 10 eller via billet@vaerket.dk) og bestil en teaterven-billet. Så er du sikker på at sidde ved siden af andre teatervenner inde i salen, og du kan møde nye teatervenner i pausen.

    Teaterven-billetter sælges i et begrænset antal og kan kun bestilles til forestillingerne 'Stolt', 'Præsten i Vejlby' og 'Sat i verden'

    Bemærk, at der er Teaterven-rabat for unge under 25 år – dette oplyser du blot, når du bestiller din billet.

    Læs evt. mere på Randers Teaterforenings hjemmeside: https://randersteaterforening.dk/teatervenner/

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
    • Dato

      mandag 17. november 2025

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.30

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      167 - 295 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 30 min. (ingen pause)

    • Arrangør

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      Optakt v/ forfatter Thomas Korsgaard: Koncertsalen kl. 18.00 (fri entré)

      • Forestillingen er en del af  Teaterpakken – en samlet billetpakke, hvor du kan samle sæsonens store oplevelser med stor rabat!

      • Denne forestilling indgår også som del af vores abonnementsforestillinger, hvor du ved køb af minimum 3 arrangementer opnår en rabat på kr. 40 pr. billet

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i