Joyride – The Musical
Danmarkspremiere: Oplev alle Roxettes ikoniske hits i ny, romantisk musicalkomedie om kærlighed, bedrag og hævn med bl.a. Annette Heick som del af stjernecastet.
Oplev Annette Heick, Martin Bo Lindsten, Lea Thiim Harder, Jakob Fauerby, Anders Bircow, Xenia Lach-Nielsen, Cristopher Rørmose og Melodi Grand Prix-vinderen Sissal i en forrygende feelgood popmusical med masser af drama, humor og hits.
Glæd dig blandt andet til at høre ‘Spending My Time’, ‘The Look’, ‘Listen To Your Heart’, ‘Dangerous’, ‘It Must Have Been Love, ‘Dressed For Success’, ‘Fading Like A Flower’ og mange flere!
’Joyride – The Musical’ samler mere end 20 af den verdensberømte svenske poprockduo Roxettes største hits. Det bliver den allerførste opsætning uden for Sverige, hvor den siden premieren i 2024 har spillet for fulde huse i både Stockholm og Malmø.
Sanger, sangskriver og medgrundlægger af Roxette, Per Gessle, udtaler om musicalens succes og indtog i Danmark:
“Da jeg i sin tid skrev sangene, og Marie og jeg indspillede dem, havde vi aldrig drømt om, at de en dag skulle danne rammen om en stor musicalkomedie. Succesen i Sverige har været en helt fantastisk oplevelse, og det er en enorm glæde, at Danmark nu bliver det allerførste stop på forestillingens internationale rejse. Danmark har altid haft en helt særlig plads i Roxettes hjerte, og jeg glæder mig til, at det danske publikum skal opleve musicalen!”
Early bird-kampagne – spar op til 50 %
Køb dine billetter senest 30. september 2026, og spar op til 50 % – gælder også VIP-pakker.
Vi gør opmærksom på, at der ikke er early bird-rabat på børne- og ungdomsbilletter.
FRONT ROWS – The look
Med denne pakke får du frontplads til det hele: kærligheden, humoren, de ikoniske sange og stjernerne på scenen. Du sidder helt tæt på, hvor magien sker!
• En siddeplads i dyreste billetkategori på de allerforreste rækker
• Check-in af VIP-personale
• En goodiebag bestående af:
– En Joyride-mulepose
– Et Joyride-showprogram
– Et Joyride-VIP-kort
– Samt en overraskelse
HOT TICKETS – Dressed for Success
Dette er pakken til dig, der vil have den bedste teateroplevelse og sidde lige der, hvor lyden og udsynet er perfekt. Spørger du producenterne efter salens absolutte guldpladser – så er det her du skal sidde!
• En siddeplads i dyreste billetkategori på producenternes anbefalede pladser
• Check-in af VIP-personale
• En goodiebag bestående af:
– En Joyride-mulepose
– Et Joyride-showprogram
– Et Joyride-VIP-kort
– Samt en overraskelse
Hyldest til et af 90’ernes største poprockbands
Den svenske duo Roxette, bestående af Marie Fredriksson og Per Gessle, står som en af historiens absolut mest succesfulde skandinaviske popgrupper. Med mere end 75 millioner solgte album på verdensplan og hele fire førstepladser på den amerikanske Billboard-hitliste tog den svenske duo verden med storm fra slutningen af 80'erne og op gennem 90'erne. Med deres genkendelige blanding af eksplosiv guitarpop og gribende powerballader skabte de et lydtapet, der har defineret generationer. ’Joyride – The Musical’ er en ultimativ hyldest til denne musikalske arv, hvor sangenes enorme følelsesregister vækkes til live på scenen på en helt ny måde.
Et stjernecast fra øverste hylde
Lion Musicals har sikret sig et sandt stjernehold til at besætte rollerne i ’Joyride – The Musical’. I rollen som stylisten Stephanie kan publikum glæde sig til at møde den erfarne musicalstjerne og entertainer Annette Heick. Overfor hende ses Martin Bo Lindsten i rollen som den utro ægtemand Joe Mortimer, mens Lea Thiim Harder indtager rollen som elskerinden Katie, der vælger at slå sig sammen med Stephanie i en uventet alliance.
En stor del er handlingen i ’Joyride – The Musical’ er centreret om Premiera Fashion, et smart styling agency, der klæder de kendte på til fest og farver i 90’ernes swinging London. Det er dér Stephanie arbejder – og hendes søde, stressede chef, Gary Davies, spilles af Jakob Fauerby. Som Garys assistent og hjerteveninde, Natasha, kan publikum glæde sig til at opleve Melodi Grand Prix-vinder Sissal i hendes musicaldebut.
Premiera Fashions mest trofaste kunde er den krukkede skuespillerinde Meredith Maruska-Delicado, der spilles af en af Danmarks mest alsidige og erfarne musicalkunstnere, Xenia Lach-Nielsen. Den unge hotte modefotograf, Michael Sotheby, spilles af den talentfulde musicalkomet Cristopher Rørmose, mens man i cameo-rollen som Joes rare playboy-far, John, kan glæde sig til at opleve skuespiller og entertainer Anders Bircow, der i rollen får 50-års jubilæum som skuespiller.
Holdet bag
Cast:
Stephanie Jarvis: Annette Heick
Joe Mortimer: Martin Bo Lindsten
Katie Hudson: Lea Thiim Harder
Gary Davies: Jakob Fauerby
John Mortimer: Anders Bircow
Meredith Maruska-Delicado: Xenia Lach-Nielsen
Natasha: Sissal
Michael Sotheby: Cristopher Rørmose
Samt stort ensemble af Danmarks bedste musical-performere og liveband
Bemærk venligst, at roller i visse tilfælde (herunder bl.a. sygdom og planlagt fravær) bliver spillet af alternerende skuespillere.
Det kreative hold:
Musik og sangtekster: Roxette / Per Gessle
Manuskript: Guy Unsworth og Klas Abrahamsson (baseret på Jane Fallons bestseller-roman Got You Back)
Iscenesættelse: Thomas Agerholm
Koreografi: Miles Hoare
Kapelmester: Peter Düring
Executive Producent: Thomas Langkjær
Produktionsselskab: Lion Musicals
Læs mere
Læs mindre