Vandrekoncert og skovbad i Fussingø Skov
Tag med på en helt særlig kombination af vandrekoncert, lydrejse og skovbad i Fussingø Skov, hvor stillegang, nærvær og musik smelter sammen til en unik sanselig oplevelse.
Dagens guide er Mia Dyring-Olsen, der er kendt for sine skovbade. At skovbade handler om at sætte tempoet ned og åbne sine sanser for naturen og ”bade” i den beroligende atmosfære i skovbunden med levende musik, der er skabt til at få kroppen ned i gear og sanse skoven med et åbent hjerte. Det er den danske sanger, musiker og komponist Sara Grabow, der sørger for det musikalske lydtæppe.
I tilfælde af regn henlægges skovbadet til en shelterplads og en pavillon til Sara Grabow, så alle kan sidde indenfor.
Praktisk information
• Mødested: Parkeringspladsen ved Kardamsvej 1, Fussingø, 8920 Randers NV.
• Mødetid: fra kl. 10.15.
• Turen starter: kl. 10.30.
• Distance: 2 km.
• Varighed: 2 timer og 45 min.
• Sværhedsgrad: For alle godt gående.
• Medbring: Liggeunderlag, tæppe, drikkedunk og tøj, der passer til vejret, da vi skal være ude hele tiden.
• Toiletforhold: Offentlige toiletter ved Fussing Sø (Fussingø) findes ved den vestlige ende af søen i Gammelhaven (nær Fiskerhuset).
• Parkering: Parkeringspladsen ved Kardamsvej 1, Fussingø, 8920 Randers NV.
Vandrekoncerten er arrangeret af Værket • Turbinen i samarbejde med Sentimental Music & Mia Dyring-Olsen.
Turbinens vandrekoncerter – Turbinen på Gåtour
Oplev natur og musik i skøn forening, når Turbinen på Tour-konceptet bliver til Turbinen på Gåtour. I samarbejde med lokale gåforeninger og vandrelaug præsenterer vi muligheden for en helt særlig koncertoplevelse, der kombinerer guidede vandreture med koncerter i særligt velegnede akustiske rammer.
Læs mere
Læs mindre