Theessink & Møller

  • Billetter Tilkøb
  • Folkemusik i Randers præsenterer Theessink & Møller på Turbinen.

    Er man til gedigen, velspillet blues med garvede mestre, så er man til Theessink & Møller. Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.

    Den kompetente blues-duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues/roots-genre, som duoen mestrer så flot. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.

    De har begge modtaget masser af priser, som de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på bluesmusikken. At spille den og være i den – sammen med publikum.


    Ved at blive medlem af Folkemusik i Randers kan du spare 50,- på hver billet, du køber til et FiR-arrangement. (Max 4 billetter pr. koncert pr. medlem).

    Læs mere om Folkemusik i Randers: https://www.folkemusikiranders.dk/

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i