Sebastian Wolff Solo

  • Fri entré Tilkøb
  • Sebastian Wolff prøver for alvor kræfter med soloformatet, når han gæster Værket som del af sin soloturné. Han er bredt kendt som guitarist, sanger og sangskriver i det anmelderroste rockband Kellermensch, der fortsat lever i bedste velgående, imens Sebastian ved siden af bandturnéerne udfordrer sig selv som soloartist.

    Indholdsmæssigt rummer denne soloturné alt fra sange, Sebastian har skrevet, der ikke fandt en plads i Kellermensch-repertoiret, til sange fra de tre Kellermensch-albums i nye fortolkninger samt sange af andre kunstnere, der har gjort et særligt indtryk. Men omdrejningspunktet er hans egne numre – ofte hvor publikum inviteres helt ind i maskinrummet og får indblik i de personlige fortællinger, der ligger til grund for numrene.

    Vil du reservere plads?
    Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.

    Der er et begrænset antal reservationsbilletter i salg, de koster 90 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves eller frem til kl. 12.00 fredagen før arrangementet afholdes.

    Om pladser generelt til vores Foyerarrangementer med fri entré
    Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt.

    Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt.

    Det fungerer som altid efter først til mølle-princippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.


    Festlige oplevelser på Foyerscenen
    I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!

    Læs mere

    Læs mindre

  • Fri entré Tilkøb
    • Dato

      søndag 28. februar 2027

    • Scene og tid

      Foyerscenen kl. 15.00

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 15 min. (ingen pause)

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      • Gratis entré (uden billet) efter først til mølle-princippet– rigtig god fornøjelse!

      • Der er et begrænset antal reservationsbilletter i salg inkl. kaffe og kage – læs mere her

       

      Find mere info om parkering, adgangsforhold, ordensbestemmelser osv. her