Nashville Nights præsenterer: Emily Henline med band

  • Billetter Tilkøb
  • Den amerikanske country-singer/songwriter Emily Henline tager Nashvilles autentiske lyd med sig på Turbinen i selskab med et håndplukket hold af amerikanske hitmagere og rutinerede danske musikere.

    Der er lagt op til en aften af de sjældne i selskab med Emily Henline og hendes særligt udvalgte band, når stor musikalitet, varme og fantastiske sange går op i en højere enhed med vaskeægte countrystemning og enorm spilleglæde.

    Oprindeligt kommer Emily Henline fra Waynesboro i Virginia, men i dag er det countrymusikkens hovedstad, Nashville, der danner rammen om Emily Henlines karriere. Med sin stærke vokal og personlige sangskrivning trækker hun tydelige tråde til ikoner som Patty Loveless og Linda Ronstadt.

    Det danske publikum tog utroligt varmt imod hende under hendes succesfulde optræden på Nashville Nights Odense i september 2026, og det er med afsæt i den oplevelse, at hun nu vender tilbage for at spille sine sange for endnu flere danskere.

    Til koncerten på Turbinen har Emily samlet et helt særligt band, der trækker på enorm erfaring fra både den amerikanske og danske musikscene:

    • D. Vincent Williams (keys & vokal): En vaskeægte Nashville-kapacitet. Han har blandt andet vundet 'Song of the Year' i USA og står bag massive hits for store navne som Rascal Flatts og James Otto.

    • Trick Savage (guitar): Udover en fortid som travl sessionguitarist i USA, er Trick også en sublim sangskriver, der har fået indspillet sange af sværvægtere som Cody Johnson, Ashley McBryde og Trisha Yearwood.

    • Mark Kühn (bas): Den solide bund leveres af Mark Kühn, som det danske publikum nok bedst kender som den karismatiske bassist i Folkeklubben.

    • Nikolaj Bundvig (trommer): Rytmegruppen fuldendes af Nikolaj Bundvig, der til daglig slår sine folder i det anmelderroste danske band Andorra.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i