Michael Falch – Ind i mørket igen

  • Billetter Tilkøb
  • Oplev Michael Falch i superb, sonisk samklang med D-A-D-guitarist Jacob ’Cobber’ Binzer, cellist Live Johansson og tangentspiller Mikkel Reumert Damgaard.

    Onsdag 16. september 2026 fylder Michael Falch 70 år – og i den anledning offentliggør han sin nye turné ’Ind i mørket igen’, der finder sted i efteråret 2027.

    Inden vi får fornøjelsen af hans musikalske besøg på Værket, når den exceptionelt produktive Michael Falch lige at skulle være skuespiller i den nye ’Mord i Mørket’-TV-serie, der vises i december 2026, og derefter trækker han sig helt tilbage for at skrive en roman, der udkommer i februar 2027.

    ’Ind i mørket igen’-turnéen bliver med et setup, hvor D-A-D-guitaristen Jacob ’Cobber’ Binzer slutter sig til den norske cellist Live Johansson og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard.

    Det nye medlem, Jacob ’Cobber’ Binzer, er faktisk slet ikke ny i Falch-sammenhæng. Hans karakteristiske, twangy guitar prægede Falchens nok mest markante album nogensinde, ’falder du nu’ fra 2006, som Cobber også var producer på, ligesom han producerede efterfølgeren ’Sang til undren’.

    Live Johansson og Mikkel Reumert Damgaard husker alle, der har oplevet Michael Falch i nyere tid, garanteret. Det bliver dansk rockhistorie at høre Cobber blande sig på scenen i stor, sonisk samklang med dem.

    Glæd dig til, når kalenderen siger september 2027, når det bliver tid til at komme ind i mørket igen med Falchen og co.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i