James Bond Galla feat. Sinne Eeg

  • Billetter Tilkøb
  • ’James Bond Galla’ er en forrygende koncertoplevelse under ledelse af Sinne Eeg, en af Skandinaviens største jazzsangere, i selskab med et stjernehold af musikere.

    Den danske jazzdiva Sinne Eeg præsenterer en perlerække af de kendte temasange fra Bond-filmene sammen med et håndplukket orkester, der blandt andet tæller den amerikanske pianist Josh Nelson (Natalie Cole, Ivan Lins, Kurt Elling) samt stjernesangeren Patrick Dorgan.

    Glæd dig til at høre ’No Time To Die’, som Billie Eilish synger i filmen fra 2020 af samme navn, samt bl.a. ’License To Kill’ (Gladys Knight), ’Nobody Does It Better’ (Carly Simon), ’Goldfinger’ (Shirley Bassey) og ’Live And Let Die’ (Paul McCartney).

    Historien bag det ret så geniale jazzkoncertkoncept er, at Sinne Eeg møder Josh Nelson under et ophold i Hollywood, hvor hun opdager, at de begge har en stor kærlighed for sangene fra Bond-filmene. Om hvad publikum kan forvente af koncerten siger Sinne:

    ”Musikken er knapt så orkestreret som originalarrangementerne. Mange af Bond-sangene er små genistreger og fuldt på højde med de jazzklassikere, jeg normalt synger. Og fordi sangene er så gode, holder de også til at blive fortolket på forskellige måder.

    Vi kommer til at tage vores egen approach og spille sangene, som vi ville spille andre jazzstandarder. ’From Russia With Love’ er oplagt som et swingnummer mens ’You Only Live Twice’, som Nancy Sinatra jo sang, får et mere moderne og nordisk udtryk. Dog uden at det bliver alt for syret."

    James Bond Jazz-holdet er
    Sinne Eeg (vokal)
    Patrick Dorgan (vokal)
    Josh Nelson (piano)
    Dan Hemmer (keyboards)
    Rasmus Kihlberg (trommer)
    Morten Ramsbøl (bas)
    Nikolaj Bøgelund (trombone)

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i