Carmen
Vær med, når Den Jyske Opera opfører verdens måske mest populære opera, George Bizets ’Carmen’.
Carmen er en af de mest komplicerede operaheltinder at forstå. For hvordan kan hun i begyndelsen stille sig op og sige, at hun er ”fri som fuglen” for til slut at tro på, at det er hendes skæbne at opsøge den mand, som hun ved vil slå hende ihjel?
I sidste ende handler Georges Bizets hitopera fra 1875 om det faktum, at mandens største frygt er at blive gjort til grin, mens kvindens er at blive slået ihjel. Hvert femte drab i Danmark begås af en nuværende eller tidligere partner. Carmen bliver derfor et billede på alle de dræbte kvinder, vi alt for ofte hører om i nyhederne, hvor vi sidder uforstående og forfærdede tilbage og tænker: Hvordan kunne det ske?
Bizets lidenskabelige opera med de fængende melodier er forblevet en evig aktuel fortælling, der vedbliver med at forarge og forføre publikum.
’Carmen’ synges på dansk med danske overtekster.
Handling
Sergenten Don José forelsker sig i den småkriminelle Carmen, som han bevogter efter en knivkamp. Hun overtaler ham til at slippe hende fri, og han gør det, uagtet det bliver enden på hans karriere i ordensmagten. Don José tilslutter sig Carmen og en omrejsende flok af lovløse, selvom hun gentagne gange gør det klart, at forholdet mellem dem ikke lader sig gøre.
Carmen forelsker sig i tyrefægteren Escamillo og rejser med ham. Don José indser, at hans liv ligger i ruiner på grund af Carmen: Han har forladt sin forlovede, sin familie og sit arbejde – og står nu tilbage afvist og ydmyget. I blindt raseri forfølger han Carmen. Vel vidende at det bliver med døden til følge, ser Carmen det som sin skæbne at forsøge at tale den livsfarlige og sønderbrudte Don José til fornuft.
Anmelderne siger
⭐⭐⭐⭐
"I Den Jyske Operas "Carmen" møder vi solister og korister med stor vokal gennemslagskraft."
"[De] fortolker Carmen som en kvinde, der repræsenterer kvinden som sådan. Den skæbne, der overgår hende, kunne have ramt alle!"
Kristeligt Dagblad
⭐⭐⭐⭐
"En overbevisende Carmen med både styrke og frihedstrang... Koret imponerer med både kraft og præcision."
Det sku du se
❤️❤️❤️
"De gamle operaer overlever ved at forholde sig til de nye tider"
Politiken
⭐⭐⭐⭐
"Konstant underholdende. Ingen tvivl om, at den vil skabe glæde på sin videre turné rundt i landet."
CPH Culture
⭐⭐⭐⭐
"Denne modige, konsekvente og nutidigt relevante turnéudgave af Bizets populære opera"
OperaMagasinet Ascolta
"Det hele slog gnister af spænding allerede fra første akkord"
Aarsskriftet Critique
"Man kan ikke rose Den Jyske Opera nok for at åbne døren for fremtidens hjemlige operaskabere"
Weekendavisen
”Begejstringen ville ingen ende tage. Nu forstår vi, hvorfor det er den mest spillede opera i verden og hvorfor den som 150-årig stadig er spillevende og aktuel.”
Ugeavisen Sønderborg
Holdet bag
Dirigent: Andreas van Tol
Instruktør: Johanne Holten
Scenograf og kostumedesign: Gøje Rostrup
Lysdesigner: Michael Breiner
Medvirkende: Laura Mayer (Carmen), Fredrik Sonnenborg Bjellsäter (Don José), Lucas Bruun de Neergaard (Escamillo), Sofie Lund (Micaëla), Lykke Appelon (Frasquita), Åsne Sjølie Sandegren (Mercedes), Jonathan Keiding (Remendado), Magnus Mariegaard (Dancairo) og Morten Wang (Zuniga).
Den Jyske Operas Kor
Musikken fremføres af Aarhus Symfoniorkester
Kender du Randers Teaterforening?
Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.
Læs mere
Læs mindre