Åbning af BørneKultur Ugen

  • Fri entré Tilkøb
  • I skolernes efterårsferie afholdes der BørneKultur Uge i Randers. Åbningen finder sted i Værkets Foyer fra kl. 13.00, hvor der traditionen tro bydes på superunderholdning i børnehøjde.

    Det fulde program for eftermiddagen er endnu ikke helt på plads, men sikkert og vist er det, at der venter en aldeles underholdende koncert med Trio Høgsbro, der spiller og fortæller ’Ækle Jazzede Eventyr’ med udgangspunkt i Rune T. Kiddes gendigtninger af de klassiske eventyr. Glæd jer fx at blive tryllebundet af ’De tre bukke fra Brugsen’, ’Den Lilla Møghætte’, ’Klaskepot’ og ’Den Dumme Ælling’.

    Vil du reservere plads?
    Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.

    Det koster 80 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves eller frem til kl. 12.00 fredagen før arrangementet afholdes.

    Om pladser med fri entré
    Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt. Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt. Det fungerer som altid efter først til mølle-princippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.


    Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!

    Læs mere

    Læs mindre

  • Fri entré Tilkøb