TINA – The Tina Turner Musical
Oplev Tina Turners utrolige historie og en hitparade af hendes største sange, når musicalsuccesen endelig kommer til Danmark – med Iris Gold i hovedrollen!
For første gang nogensinde kan et dansk publikum opleve den internationalt anmelderroste musical om rockikonet Tina Turner.
Musicalen fortæller den gribende historie om både en fantastisk karriere og ubarmhjertigt hårdt privatliv. Vi følger Tina hele vejen – fra den fattige barndom i Nutbush, Tennessee, over gennembruddet i 60’erne, det voldelige ægteskab med Ike Turner, skilsmisse, comeback og solokarriere i 80’erne, helt frem til Tina indtager verdens største scener som the queen of rock’n’roll!
’TINA – The Tina Turner Musical’ består af et stort ensemble af sangere og skuespillere samt live rockband – og i centrum står den danske sangerinde Iris Gold i den altdominerende titelrolle.
Tina Turner var selv, få år før sin død, med til at skabe den gribende musical om sit liv, og udtalte i den forbindelse:
“Det har været utroligt vigtigt for mig at få mulighed for at dele min historie med publikum, hele min historie. Musicalen handler ikke om at være stjerne, men om, hvordan jeg blev det, om min rejse derhen … Jeg håber, at publikum fanger mit budskab, at selv den bitterste gift kan forvandles til medicin.” – Tina Turner 1939 – 2023
’TINA – The Tina Turner Musical’ er bygget op omkring 23 af Tinas største hits, blandt andet:
PRIVATE DANCER – PROUD MARY - LET’S STAY TOGETHER – WHAT’S LOVE GOT TO DO WITH IT? - RIVER DEEP MOUNTAIN HIGH – I DON’T WANNA FIGHT – THE BEST – I CAN'T STAND THE RAIN – WE DON'T NEED ANOTHER HERO – DISCO INFERNO – og mange, mange flere!
VIP-pakke: FRONT ROWS Let’s Stay Together
Med denne pakke sidder du helt tæt på dramaet, kærligheden, musikken og ikke mindst stjernerne på scenen.
En siddeplads i dyreste billetkategori på de første tre rækker
• Et TINA showprogram
• Et TINA VIP-laminat
• En goodiebag lavet særligt til pakkekøbere
• Check-in med vores VIP-personale
Dansk stjernesangerinde i den bærende hovedrolle
I hovedrollen som Tina Turner ses den danske sangstjerne Iris Gold, som for første gang medvirker i en musical. Gennem de seneste år har hun markeret sig på både danske og internationale scener – blandt andet som en del af koncertrækken ’Black Voices – A Tribute’, der hylder sorte kvindestemmer i musikhistorien.
Hendes debutalbum Planet Cool fra 2019 banede vejen for en international karriere med shows på festivaler som Glastonbury, SXSW, Roskilde Festival samt en optræden for den franske præsident Emmanuel Macron i Paris. Her mødte hun verdensstjernen Dave Stewart (Eurythmics), hvilket blev starten på et stærkt samarbejde omkring Iris Golds andet album Woman fra 2022. Hun er anerkendt for sine liveoptrædener, der bl.a. er kendetegnet ved en smittende energi, et farverigt visuelt univers og selvfølgelig Iris’ stærke scenekarisma – kvaliteter, der gør hende til et naturligt valg til rollen som Tina Turner.
Iris Gold udtaler:
”Jeg er kæmpe fan af Tina Turner – selvfølgelig musikalsk, men også på baggrund af alt det, hun står for, og for alt det, hun overkom. Hun har en af de mest ikoniske stemmer i musikhistorien, og har inspireret så mange mennesker, inklusiv mig selv. Det er med stor ydmyghed og sommerfugle i maven, at jeg træder ind i hendes univers, og jeg glæder mig helt vildt til at give liv til hendes historie.”
Ved hendes side finder vi performer og danser Luc Boris André Kouadio i rollen som Ike Turner. Kouadio er lige nu aktuel i musicalen ’FAME’ og har tidligere medvirket i Lion Musicals og Live Nations musikforestilling ’NATASJA’ om den danske reggaestjerne. I 2022 kunne man opleve ham i rollen som Marias bror Bernardo i Det Kongelige Teaters opsætning af ’WEST SIDE STORY’ i Operaen, og han har også medvirket i den anmelderroste danseforestilling ’I AM GOLD’ på Betty Nansen Teatret i 2023.
Holdet bag
Den danske opsætning af ’TINA – The Tine Turner Musical’ iscenesættes af instruktør Heinrich Christensen og koreograf Toniah Pedersen, og opføres med et stort ensemble og live rockband. De øvrige medvirkende offentliggøres senere.
Musicalens manuskript er skrevet af den prisvindende britiske dramatiker Katori Hall i samarbejde med Frank Ketelaar og Kees Prins – og har selvfølgelig musik af Ike & Tina Turner.
*På vegne af arrangøren gør vi opmærksom på, at hovedroller i visse tilfælde (herunder bl.a. sygdom og planlagt fravær) bliver spillet af alternerende skuespillere.
Læs mere
Læs mindre