Vandrekoncert ved Randers Fjord

  • Billetter Tilkøb
  • Tag med på en guidet vandretur omkring naturskønne Albæk i selskab med vandreguide Søren Brøndum Christensen fra Naturpark Randers Fjord, der blandt andet fortæller om fjorden og Klyngehuset undervejs.

    Det musikalske indslag står Stemmer i Voks for, der er et spændende koncertforedrag formidlet af 2/3 af kernen i Sorten Muld: sanger Ulla Bendixen og komponist Martin Ottosen. Koncertforedraget handler om – og genfortolker – de gamle sagn og sange fra den jyske hede indsamlet af Evald Tang Kristensen. Instrumenter som trædeorgel, mandolin, nøgleharpe, jødeharpe og let forstemt klaver understøtter sangenes tidløse historier.

    Med i billetprisen er inkluderet fællesspisning bestående af chili con carne (og chili sin carne for dem, der foretrækker det). Drikkevarer kan tilkøbes på stedet.

    Mødested: Albæk Forsamlingshus, Nedre Vej 84, 8930 Randers
    Mødetid: fra kl. 15.45
    Turen starter: kl. 16.00
    Distance: 7 km
    Varighed: 4 timer
    Sværhedsgrad: For alle godt gående.
    Beklædning: Efter vejret, evt. lag på lag
    Toiletforhold: Mulighed for toilet i forsamlingshuset
    Mad og drikke: Der er inkluderet chili con carne/chili sin carne, og drikkevarer kan tilkøbes
    Parkering: Albæk Forsamlingshus, Nedre Vej 84, 8930 Randers. Der kan også parkeres ved Klyngehuset i Albæk, Nedre Vej 106, 8930 Randers. Sørg for at orientere dig om gældende parkeringsregler samt eventuel betaling ved ankomst.

    Vandrekoncerten er arrangeret af Værket • Turbinen i samarbejde med Sentimental Music & Naturpark Randers Fjord.


    Turbinens vandrekoncerter – Turbinen på Gåtour
    Oplev natur og musik i skøn forening, når Turbinen på Tour-konceptet bliver til Turbinen på Gåtour. I samarbejde med lokale gåforeninger, vandrelaug og andre samarbejdspartnere præsenterer vi muligheden for en helt særlig koncertoplevelse, der kombinerer guidede vandreture med koncerter i særligt velegnede akustiske rammer.

    Læs mere

    Læs mindre

    Måske er du også interesseret i