Vandrekoncert ved Mellerup Færgeleje
Stræk benene og tag med på en guidet vandretur med vandreguide Michael Enger. Ruten fører gennem kulturlandskabet langs Randers Fjord og forbi det historiske færgeleje med kuperet terræn og flot udsigt over vandet.
I Mellerup Kirke kan du se frem til en skøn koncert med svenske Elona Planman, der har medbragt sin trofaste guitar og mundharmonika. Hun skriver skarpe, kloge og samfundskritiske sange om vores tid. Med punkens hjerte, men med en stærk forbindelse til den svenske folkevisetradition.
Mødested: Mellerup Efterskole, Almisbakken 10, 8930 Randers
Mødetid: fra kl. 10.15
Turen starter: kl. 10.30
Distance: 10 km
Varighed: 4 timer
Sværhedsgrad: For alle godt gående.
Beklædning: Efter vejret, evt. lag på lag
Toiletforhold: Mulighed for toilet i Mellerup Kirke
Mad og drikke: Der er mulighed for at købe kaffe og kage i Mellerup Kirke
Parkering: Mellerup Efterskole, Almisbakken 10, 8930 Randers. Sørg for at orientere dig om gældende parkeringsregler samt eventuel betaling ved ankomst.
Vandrekoncerten er arrangeret af Værket • Turbinen i samarbejde med Sentimental Music & Mellerup Kirke.
Turbinens vandrekoncerter – Turbinen på Gåtour
Oplev natur og musik i skøn forening, når Turbinen på Tour-konceptet bliver til Turbinen på Gåtour. I samarbejde med lokale gåforeninger, vandrelaug og andre samarbejdspartnere præsenterer vi muligheden for en helt særlig koncertoplevelse, der kombinerer guidede vandreture med koncerter i særligt velegnede akustiske rammer.
Læs mere
Læs mindre