The Last Waltz 50 år – En hyldestkoncert
Den legendariske rockkoncert The Last Waltz kan i år fejre 50-års jubilæum – vær med i Ridehuset, når et dansk succeshold vækker den til live i en stærk musikalsk hyldest.
For 50 år siden på Thanksgiving Day i 1976 gav det indflydelsesrige canadisk-amerikanske rockband The Band deres legendariske afskedskoncert The Last Waltz i San Francisco – et musikalsk højdepunkt, der samlede en række af rockhistoriens allerstørste ikoner på samme scene, herunder Bob Dylan, Joni Mitchell, Neil Young, Van Morrison, Eric Clapton, Emmylou Harris og mange flere.
Koncerten blev iøvrigt foreviget af filminstruktøren Martin Scorsese og står stadig som en af rockhistoriens mest skelsættende aftener.
Og nu kan du opleve en helt særlig aften i Ridehuset, når musikken fra The Band og deres legendariske gæster bliver vakt til live i nye, nærværende fortolkninger – med nerve, autenticitet og smittende spilleglæde af et 15 mand stort orkester, der tæller solister og musikere, som gennem årene har spillet med alt fra Johnny Madsen, Poul Krebs, Peter Belli, Erik Clausen, Henning Stærk, Birthe Kjær og mange, mange flere.
HOLDET BAG
Hyldestkoncerten præsenteres af det stærke hold bag ’WOODSTOCK ’69 – En Hyldestkoncert’ (2019), ’Kunsten at Glædes i Kor’ (2022), ’Joni Mitchell – En Hyldestkoncert’ (2023), der alle bød på udsolgte koncerter på Det Kongelige Teater og turnéer rundt i hele landet.
Medvirkende
Louise Støjberg (vokal, harmonika)
Martin Preisler (vokal)
Peter Uhrbrand (violin)
Mads Jørgensen (guitar, vokal)
Jesper Dyhre Nielsen (bas)
Casper Mikkelsen (trommer)
N.O. Thorning (piano)
Signe Juhl Jensen (vokal)
Martin Rauff (vokal, guitar)
Bo Møller (guitar, vokal)
Bjarke Nikolajsen (trompet, vokal)
Mads Rahbæk (saxofon)
TBA (trombone)
Erik Trigger (poesi)
Christian Kronborg (lyddesign)
The Last Waltz-middag
Restaurant Madværket har sammensat en lækker 2-retters middag til at fuldende koncertoplevelsen (du tilkøber menuen, når du vælger dine billetter).
Menu
• Forret
Rimmet færøsk laks med skilt peberrodssauce, pære og saltet agurk
• Hovedret
Braiseret dansk oksespidsbryst, cremet kartoffelmos, glaserede rodfrugter og trøffelsky
Pris: kr. 250 pr. kuvert
Middagen serveres i Ridehuset kl. 18.00 (dørene åbner kl. 17.45). Drikkevarer kan købes i baren.
Læs mere
Læs mindre