Nive & The Deer Children

  • Billetter Tilkøb
  • Tag med Turbinen på Tur til Station K når varme fortællinger og arktisk mystik møder americana-folk i det magiske univers, som Nive & the Deer Children har døbt inuit indie.

    Sne-sange? Inuit indie? Arctic americana? Uanset hvad du kalder det, er Nive & The Deer Children en uforglemmelig rejse ind i et musikalsk univers, hvor det nordlige møder det globale – og hvor hver tone fortæller en historie.

    Det hele begyndte med en debutkoncert ud over det sædvanlige – live på landsdækkende tv, foran selveste Dronning Margrethe. Det var her, verden første gang stiftede bekendtskab med Nive Nielsen: inuk, sanger og sangskriver med en lille rød ukulele og et talent, der rækker langt ud over Grønlands sneklædte vidder.

    Siden har hun opbygget en bemærkelsesværdig international karriere med sit band The Deer Children, og skabt et magisk univers, de selv kalder inuit-indie: en smeltedigel af americana-folk, nordisk indie og grønlandsk fortælletradition.

    Nive udgav sit debutalbum Nive Sings! i 2012 i tæt samarbejde med den legendariske producer John Parish (PJ Harvey, Tracy Chapman). Albummet åbnede døre til en international karriere, og samme år modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris, hvor hun blev beskrevet som en "moderne grønlænder, der ser hele verden som sin scene".

    Og netop verden har været scenen: Nive har turneret flittigt i både Europa, USA og Canada, samarbejdet med navne som The Black Keys og Howe Gelb, og modtaget anerkendelse og priser på begge sider af Atlanten. Hun har også foldet sit talent ud som skuespiller – både i Hollywoodfilmen The New World med Colin Farrell og i Ridley Scotts anmelderroste serie The Terror.

    Sideløbende har hun skrevet sange om kærlighed, rensdyr og det at glemme at lave kaffe – alt sammen leveret med en rørende, legende stemme og poetisk nerve. I januar 2026 er Nive Nielsen & The Deer Children aktuelle med opfølgeren til det anmelderroste Feet First fra 2015.

    Live leverer bandet en helt særlig oplevelse: Instrumenteringen spænder fra ukulele og sav til horn, cello, klokkespil (eller “glockenspil”, som Nive siger med et smil), og skaber en atmosfære, der er både er energisk og rocket men også drømmende, intim og dybt original.


    Turbinen på Tour
    I tæt samarbejde med venner og ildsjæle i lokalsamfundene omkring Randers præsenterer Turbinen en række koncerter i helt særlige omgivelser, når vi med Turbinen på Tour rykker koncerterne ud fra spillestedets rammer og ud i landet.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      fredag 24. april 2026

    • Scene og tid

      Station K, Langå kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      175 kr.

    • Opstilling

      Ståpladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 15 min. (ingen pause)

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i