Elias Rønnenfelt
Der venter americana med kant og genrebøjende singer-songwriter sange fra Iceage-frontmanden Elias Rønnenfelt, når han i kraft af sit soloprojekt med band giver koncert på Turbinen.
Elias Rønnenfelt er måske mest kendt som forsanger i det kritikerroste band Iceage, hvor Rønnenfelt har banet en unik vej indenfor alternativ rock og post-punk, og hvor han skubber grænser og udfordrer konventioner med hver udgivelse.
Siden dannelsen af Iceage i 2008 har Rønnenfelt høstet bred anerkendelse for sin frygtløse tilgang til sangskrivning og performance. Med albums som ’New Brigade’, ’You're Nothing’, ’Plowing Into the Field of Love’ og ’Seek Shelter’ har bandet fået en dedikeret fanskare og modtaget ros for deres kompromisløse vision og elektrificerende liveoptrædener.
Som soloartist fortsætter den produktive Elias Rønnenfelt med at udvikle sig og skubbe grænserne for sit håndværk bl.a. i form af sit anmelderroste debutsoloalbum fra 2024, ’Heavy Glory’, den fine ep ’lucre’ skabt i samarbejde med Dean Blunt, som han udgav i starten af 2025 – og er nu allerede klar med sit andet fuldlængde album ’Speak Daggers’, der blev udgivet 17. oktober 2025, og som blandt andet allerede har fået 5 strålende anmelderstjerner i Soundvenue. ’Speak Daggers’-albummet er skrevet og indspillet mellem turnéer og rummer bidrag fra den legendariske jamaicanske gruppe The Congos samt danske Erika de Casier og Fine.
Læs mere
Læs mindre