Åbning af BørneKultur Ugen
I skolernes efterårsferie afholdes der BørneKultur Uge i Randers. Åbningen finder sted i Værkets Foyer fra kl. 13.00, hvor der traditionen tro bydes på superunderholdning i børnehøjde.
Formand for Sundheds-, Idræts- & Kulturudvalget Louise Høeg åbner den 28. BørneKultur Uge. Hendes tale tolkes så alle kan forstå, hvad der bliver sagt.
Når åbningstalen er slut, kommer Randers Musikskoles børnekor, Pixie Notes, og underholder med nogle af de skønne sange, de har øvet på siden sommerferien. Koret er for børn i 2.-6. klasse og dirigeres af Lene Johnsen Søndergaard-Jensen.
Åbningen slutter med en herlig omgang stomp med Peter Altmann fyldt med fede rytmer. Med børnene i fokus skal vi rytme med hænder, fødder og på naboen, før vi kaster os ud i at få det til at swinge med spande og stikker.
Vil du reservere plads?
Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.
Det koster 80 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves.
Om pladser med fri entré
Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt. Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt. Det fungerer som altid efter først til mølle-prinicippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.
Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!
Læs mere
Læs mindre