Senior standup med Jan Hertz

  • Fri entré Tilkøb
  • Senior standup med Jan Hertz

    Med 50 år på bagen i entertainment indtager 76-årige Jan Hertz Foyerscenen med sin medrivende og sjove Senior Standup, der er specielt designet til det grå guld.

    Med masser af humor, selvironi og skarphed dykker Jan ned i hylende morsomme selvoplevede historier, men også i historier, der chokerende viser hudløs ærlighed på den anden side af morskaben. Som et ekstra skud optræder ’i levende live’ … Ebbe Rode. Ejnar Federspiel. John Price. Kai Holm og Dronning Margrethe!

    Senior Standup med Jan Hertz er for alle, der allerede ved, at alder kun er et tal og ikke en del af ældrebyrden. Humor og latter vil altid holde dig ung, hvis du tør leve i nuet med hele din erfaring.

    Vil du reservere plads? (Bemærk, det kan du først fra onsdag 5. november 2025 kl. 11.00)
    Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.

    Det koster 80 kr., og pladser kan reserveres fra onsdag 5. november 2025 kl. 11.00 (der bliver indsat et købslink på siden her, og du kan også kontakte vores Billetsalg).

    Om pladser med fri entré
    Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt. Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt. Det fungerer som altid efter først til mølle-prinicippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.


    Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!

    Læs mere

    Læs mindre

  • Fri entré Tilkøb