Lasse Madsen – Forrygende
Efter lange universitetsstudier på spaskundskab med en overbygning som funraiser er Lasse Madsen nu klar med en ny lektion i dét, der er blevet hans speciale: hverdagskomik.
Når Lasse Madsen indtager scenen med sit onemanshow ’Forrygende’, er der lagt i ovnen til en aften, hvor du kan glæde dig til alt det, der har gjort Lasse til en publikumsfavorit: skarpe hverdagsobservationer, uventede pointer og grin, der rammer helt ned i maven.
Først var han forelsket, så var han fræk og her i hans tredje onemanshow er han intet mindre end forrygende!
Kultforfatter, poet og avantgardist, Dan Turèll, holdt af hverdagen. Det gør Lasse Madsen også. Han er nemlig mester i at få selv de mest trivielle hverdagsting til at fremstå absurd komiske. Uden hverken fast tema eller politisk dagsorden griber Lasse øjeblikket og skaber spontan, relaterbar og hylende morsom comedy med ægte nærvær og en sjælden varme.
Glæd dig til en aften med Lasse Madsen, hvor hverdagen bliver alt andet end ordinær og almindelig, den bliver forrygende!
”Der er mange måder at samle mennesker på, men for mig er grin den bedste. Og med den tid vi lever i, så er det måske mere end nogensinde før, lige præcis dét, vi har brug for”, siger Lasse Madsen.
Om Lasse Madsen
Lasse Madsen har i mere end et årti begejstret publikum med sit særlige miks af drenget charme, skæv humor og evnen til at finde det komiske i selv de mest almindelige hverdagssituationer. Med sin underspillede energi og en timing, der altid rammer plet, har han for længst slået sit navn fast som en af Danmarks mest populære standupkomikere.
Med udgivelsen af sin første børnebog (Drengen, der åd en færge og andre historier) kan Lasse Madsen nu også føje forfatter til CV’et. En bogudgivelse, der selvsagt er en humoristisk en af slagsen.
Læs mere
Læs mindre