Mød Turbinen

  • Hent billet Tilkøb
  • Kære musikelskere i Randers og omegn

    Turbinen er blevet udpeget som regionalt spillested fra 1. januar 2025, og vi glæder os til at dele vores planer med jer og høre jeres idéer til, hvad byens regionale spillested skal kunne.

    Derfor inviterer vi jer til åbent hus på Turbinen den 25. og 26. januar kl. 14-16.

    Kom og få en rundvisning, hør om vores visioner, og deltag i samtalen om fremtidens musik- og kulturliv i Randers og omegn. Til stede er Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez, og udviklingschef, Sophie Dürrfeld. Vi har også inviteret en lokal musiker, der sørger for den musikalske stemning med et par akustiske numre.

    Program
    Rundvisning på Turbinen
    Oplæg: Hvad betyder det at være et regionalt spillested?
    Kort præsentation af Turbinens arrangementer og projekter over kaffe og kage
    Dialog med jer – kom med spørgsmål, idéer og ønsker
    Intimkoncert med den lokale singer/songwriter Esther i loungen

    Vi håber, I har lyst til at møde os og bidrage til at forme byens nye regionale spillested.

    Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

    Bemærk venligst, der er et begrænset antal pladser, og deltagelse kræver tilmelding – det gør du ved at hente billetter ned via den grønne knap, hvor der står ‘Hent billet’.

    Vi glæder os til at se jer!

    De bedste hilsner
    Turbinen

    PS. Varm op til arrangementet ved at læse vores artikel: Turbinen skruer op: Mere musik, flere fællesskaber og større ansvar

    Læs mere

    Læs mindre

  • Hent billet Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i