Næste år bliver øllet bedre

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
  • Nyt teaterstykke fra Folketeatret om hjemmebryg, sammenhold og hverdagshåb skrevet af Erling Jepsen med Jesper Asholt og Thomas Mørk i hovedrollerne.

    Der sidder to mænd i en mandehule og smager på øl … Det kunne være indledningen på en vittighed, men i Erling Jepsens ’Næste år bliver øllet bedre’ er det skam ramme alvor for de to midaldrende mænd, Orla og Jørgen, spillet af Jesper Asholt og Thomas Mørk.

    De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse for hjemmebrygning drukner hverdagens sorger og livets bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro, og cheferne der er tyranniserende. I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs, og snart ligner det mere en afhængighed end en hobby. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere, for det viser sig, at Orla og Jørgens øl-eventyr har ført til, at de er havnet på en afvænningsklinik.

    Erling Jepsens dramatik er, ligesom hans romaner, ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. De mennesker, vi møder gennem Jepsens spidsfindige blik, gør ikke stort væsen af sig, men de gør indtryk. Det gælder også Jørgen og Orla, der muligvis befinder sig i en mandlig midtlivskrise, men holder sammen i håbet om, at ’næste år bliver øllet bedre’.

    Erling Jepsen indledte sin forfatterkarriere som prisbelønnet dramatiker og er tillige en særdeles kendt og anerkendt forfatter af romaner som Frygtelig lykkelig, Den sønderjyske farm, Erna i krig og Vindueskiggeren blot for at nævne nogle få af Erling Jepsens mange prisvindende romaner, hvoraf flere er filmatiseret. Erling Jepsen fik sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor, som blev filmatiseret i 2007 med netop Jesper Asholt i hovedrollen.

    Jesper Asholt fejrer med Næste år bliver øllet bedre sit 40-års skuespillerjubilæum.

    Holdet bag
    Iscenesættelse: Joy-Maria Frederiksen
    Medvirkende: Thomas Mørk og Jesper Asholt


    Kender du Randers Teaterforening?
    Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
    • Dato

      Søndag 3. November 2024

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.30

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      166 - 295 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 50 min. inkl. pause

    • Arrangør

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      Optakt v/ skuespillere Jesper Asholt og Thomas Mørk: Koncertsalen kl. 18.00 (fri entré)
      • Forestillingen er en del af  Teaterpakken– en samlet billetpakke, hvor du kan samle sæsonens store oplevelser med stor rabat!
      • Bemærk venligst, at Teaterpakken er udsolgt, men at denne forestilling indgår som del af vores abonnementsforestillinger, hvor du ved køb af minimum 3 arrangementer opnår en rabat på kr. 40 pr. billet

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i