Ikke noget pis
Det Kongelige Teater og holdet bag succesforestillingen ’PIS’ er tilbage med ny, skarp komedie, der stiller spørgsmålet: Hvordan går det, mand?
En ny fortælling om manden og hans humør presser sig på. Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv, det går?
Den Reumert-vindende instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger, hvordan det er at være mand i dag i en strittende, morsomt udleverende og ærlig komedie på baggrund af skuespillernes egne fortællinger, refleksioner og oplevelser.
Holdet bag
Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling.
Manuskript: Kamilla Wargo Brekling i samarbejde med Karina Dichov Lund og skuespillerne.
Co-instruktør, koreografi og dramaturgi: Karina Dichov Lund.
Scenografi og lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm.
Medvirkende: Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Henrik Prip, Kasper Leisner og Zaki Youssef.
(Bemærk venligst, at det har været nødvendigt med en udskiftning af den oprindelige besætning, så Lars Mikkelsen og Janus Nabil Bakrawi ikke optræder – det gør til gengæld de dygtige skuespillere Zaki Youssef og Kasper Leisner)
Kender du Randers Teaterforening?
Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.
Læs mere
Læs mindre