Sorten Muld

  • Billetter Tilkøb
  • Oplev Sorten Mulds tyste nærvær og himmelflængende udbrud, når de i anledning af deres 30 års-jubilæum i 2026 giver koncert på Turbinen.

    Sorten Muld anno ’26 spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne.

    Siden dengang har mellemøstlige instrumenter naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden – og den nye lyd af Sorten Muld.

    På scenen møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester, hvor nye og gamle sange finder vej mellem hinanden i en orkestrering, der skaber en helt særlig koncertoplevelse.

    Husker du …
    Tilbage i april 1996 rejste det nyetablerede orkester Sorten Muld med CatLink fra Aarhus til hovedstaden for at spille sin første live-koncert.

    Ingen vidste endnu, at bandets debut ”Mark II” og efterfølgeren ”III” på trods af den umulige blanding af middelalderballader og electronica, ville opnå stor gennemslagskraft og blive en genredefinerende inspirationskilde i mange år frem.

    ”Et gennembrud af dimensioner” skrev information om Sorten Mulds debut på avisens forside. Bandet troede ikke helt selv på det dengang.

    Nu er 30 år er gået, og musikken har vist sig så slidstærk, og publikum så trofast, at orkesteret har besluttet at tage endnu en tour rundt i landet i foråret 2026 for at markere jubilæet.

    Anmelderne siger
    “Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld (…) Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem!” –   Kurt Baagø, Side 33

    ”Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.” – ⭐⭐⭐⭐⭐ Adam Bouttai, GAFFA

    På scenen
    Ulla Bendixen – sang
    Henrik Munch – elektronik
    Martin Ottosen – keys, nøgleharpe m.m.
    Orhan Özgur Turan – saz og oud
    Niels Kilele – percussion, strenge m.m.
    Tommy Nissen – trommer
    Johannes Hejl – kontrabas

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      lørdag 7. februar 2026

    • Scene og tid

      Turbinen kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      250 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 30 min.

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i