Nicklas Sahl Solo

  • Billetter Tilkøb
  • Glæd dig til en solokoncert fuld af sjæl, når den danske popsanger og sangskriver Nicklas Sahl besøger Turbinen.

    Den succesfulde EP fra 2019, ‘Planets’, kickstartede Nicklas’ karriere med store hits som ‘New Eyes’ og ‘Planets’, og blev efterfulgt af hans debutalbum ’Unsolvable’ i 2020, hvor sangen ‘Four Walls’ nåede #1 på den danske airplay-hitliste. I 2022 udgav Nicklas Sahl sit andet album ‘God Save The Dream’, som Nicklas beskrev som “det mest ambitiøse og ærlige værk, jeg nogensinde har lavet”. Maj 2024 har budt på den nye single ’Restless Peace’, hvor han får selskab af Ivan$ito, og som allerede streamer godt derudad.

    Nicklas var sidst forbi Turbinen i november 2022, og vi er glade for atter at kunne åbne dørene for en særlig solo-Sahl koncert. Om koncerten siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:

    ”Det er altid en kæmpe fornøjelse, når Nicklas Sahl kommer på besøg. Og denne gang bliver det endda solo, hvor kæmpetalentet og hans sange får lov til at stå helt alene på Turbinens scene, og vi virkelig kommer helt ind til sangenes kerne, samtidig med at Nicklas’ evner på en guitar får lov at skinne. Jeg glæder mig!”

    Nicklas Sahl voksede op i en lille dansk by, hvor han begyndte at spille guitar i en alder af fire år. I 2018 startede han sin karriere som kunstner ved at udgive sin debutsingle ‘Hero’, som blev valgt som ugens uundgåelige på P3. I 2019 vandt han en MTV EMA for “Bedste Danske Kunstner”, Carl Prisen for “Årets Komponist” og blev nomineret til 2 Danish Music Awards. Nicklas Sahl har bevist, at han er en kunstner, der ved, hvordan man skriver og opfører sange, der rammer lige i hjertet. Frem for alt gør hans personlige, relaterbare historier ham til en fortæller ikke kun for sin egen generation, men for musikelskere i alle aldre.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i