Naja Rosa – Turbinen på Tour

  • Billetter Tilkøb
  • Tag med Turbinen på Tour, når Naja Rosa med band giver koncert i Hornbæk Kirke til efteråret.

    Naja Rosa (Koppel) er vokset op i musikken som datter af Annisette og Thomas Koppel og har selv komponeret, indspillet og været en stor del af videreførelsen af The Savage Rose i de sidste 20 år.

    I løbet af sommeren 2025 udkommer Naja Rosa med sit 5. solo album, hvor lyden bevæger sig i det mere akustisk spillede, det sjælfulde, ærlige og vedkommende. Det er pop og soul og noget helt tredje, som ikke helt kan sættes i bås, men som rammer noget genkendeligt der tager publikum ud i verden og hjem på en gang.

    Naja Rosa har boet og spillet koncerter i New York i mange år, og det kan mærkes i hendes vidtfavnende og internationale lyd. Rammende, smittende melodier, der med tekster og musik reflekterer tiden og verden i dag. Naja Rosa siger selv at hun i de nye sange har prøvet at omfavne den samhørighed hun har mærket på koncerter, både med Naja Rosa og The Savage Rose. Fællesskabet med publikum i en tid hvor meget prøver at splitte i stedet for at samle.

    Hendes stemme og tekster rammer dybt, og man kan være sikker på at få en nærværende, vedkommende rejse, der efterlader publikum med både længsel og håb for lyset forude.

    Live har hun med sig et stjernespækket og eminent lineup, der udgøres af Una Skott (guitar/kor), Jacob Haubjerg (bas/kor), Frank Hasselstrøm (keys/horn) og Anders Holm (trommer). Flere af disse musikere som også er hendes bandmates igennem mange år i The Savage Rose.


    Turbinen på Tour
    I tæt samarbejde med venner og ildsjæle i lokalsamfundene omkring Randers præsenterer Turbinen en række koncerter i helt særlige omgivelser, når vi med Turbinen på Tour rykker koncerterne ud fra spillestedets rammer og ud i landet.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      fredag 19. september 2025

    • Scene og tid

      Hornbæk Kirke kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      180 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 60 min.

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      • Bemærk venligst, at koncerten foregår i Hornbæk Kirke, Hornbæk Kirkevej 9, 8920 Randers

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i