Magtens Korridorer

  • Billetter Tilkøb
  • Vær med, når Magtens Korridorer tager deres rockende festhumør og stærke sange – nye som gamle – med i Ridehuset på Værket!  

    Som altid vil en Magtens Korridorer-koncert være et velspillet og rockende manifest over hele karrieren med deres store, klassiske sange – og der bliver også plads til et par nye singler.

    Magtens Korridorer har med deres dansksprogede rockmusik og ligefremme attitude for længst indtaget anmeldernes og publikums hjerter. Med deres stærke liveoptrædener formår de altid at sparke gang i en god og festlig stemning, der skaber et frirum fra hverdagens trivialiteter.

    I 2005 udsendte Magtens Korridorer debutalbummet ‘Friværdi’, og siden har de udgivet en række albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. I 2021 udkom det anmelderroste album ’Club Promise’ med bl.a. sangene ’Ensom Stjerne’, ’Månelys i Rav’ og titelnummeret, som allerede er blevet en nyklassiker blandt det rock-elskende koncertpublikum. Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP’en ’Nødudgang’ med den smægtende smukke single ’Natsværmernætter’.

    Magtens Korridorer består af Johan Olsen (vokal), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys), Terkel Møhl (bas) og Anders Ramhede (trommer).

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i