Kristian Lilholt Trio

  • Venteliste Tilkøb
  • Der er dømt varmt og vedkommende nærvær i selskab med en fremragende musikmager, når Kristian Lilholt igen kommer forbi Turbinen. Han tager den fremragende guitarist Frede Panduro med samt hans gamle makker Lasse Jørgensen på bas og slagtøj.

    I efteråret 2023 udgav Kristian Lilholt en fin lille bog med indlagt musik. ‘Uden Tid Og Sted’ hedder den.

    Det primære indhold på den nye udgivelse er sange skrevet af brødrene Lilholt. Og når Kristian skriver musikken og bror Lars ordene, bliver det som regel nogle rigtig gode sange, der får et langt og nyttigt liv. ‘Den Hvide Dværg’, ‘Café Måneskin’, ‘Hvor Går Vi Hen Når Vi Går’ for at nævne et par stykker.

    Og de nye sange har allerede spredt deres vinger ud, og publikum nikker genkendende til titler som ‘Lige Ud Ad Landevejen’, ‘At Være Tæt På Dig’, ‘Byens Bedste Morgenmadscafé’ m.fl.

    Selvom koncerten har hovedvægt på brødrene Lilholts familiære sangskat, kommer vi rundt i hele Kristian Lilholts musikalske palet – også den instrumentale musik, som er kendt langt ud over Danmarks grænser. I den genre matcher Kristian Lilholt internationale navne som Enya og Mark Knopfler. 14 album i eget navn er det blevet til siden debuten i 1984 – samt hovedværket, det store tværkunstneriske projekt, LAND.


    Ved at blive medlem af Folkemusik i Randers kan du spare 50,- på hver billet, du køber til et FiR-arrangement. (Max 4 billetter pr. koncert pr. medlem).

    Du kan købe medlemskortet her

    Læs mere om Folkemusik i Randers: https://www.folkemusikiranders.dk/

    Læs mere

    Læs mindre

  • Venteliste Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i