Jonah Blacksmith + Mekdes

  • Billetter Tilkøb
  • Tag hul på Randers Festuge med manér, når Mekdes og Jonah Blacksmith giver koncert under åben himmel på Amfiscenen!

    Med en fuldstændig udsolgt indendørs koncert på Værket i november 2024 er det glædeligt at kunne præsentere Jonah Blacksmith som del af Festuge 2025-programmet på Værkets Amfiscene. Det bliver en helt fantastisk aften med de populære folkpop-rockede spillemænd – og koncertaftenen skydes stærkt i gang med soulstjerneskuddet Mekdes.

    Om Mekdes
    Den tidligere P3 Talentpris-vinder Mekdes har bevist sig som en stærk og nærværende performer, og publikum kan godt begynde at glæde sig til at blive tryllebundet af koldingenserens overlegne vokal, ærlige tekster og sjælfulde blanding af r’n’b, pop og soul.

    Om Jonah Blacksmith
    Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Bandet består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Lasse Alstrup, Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.


    Mad & drikke på Amfiscenen
    Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på pladsen, men det er muligt at købe kolde, økologiske drikke i barerne samt tilkøbe mad fra Restaurant Madværket, der tilbyder lækker 3-retters grillmenu i restauranten samt mulighed for at købe pita og is på pladsen ved Amfiscenen.

    Madværkets Pita (købes på pladsen ved Amfiscenen)
    Pita med helstegt pattegris, syrlig kålsalat og urtedressing
    kr. 89,-

    Madværkets isbod (findes på pladsen ved Amfiscenen)

    Madværkets grillmenu-tilbud (serveres i restauranten fra kl. 17.00)
    Restaurant Madværket tænder op i grillen og serverer lækker 3-retters grillmenu.
    kr. 350,- (Bestil bord på https://restaurant-madvaerk.dk/)

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      fredag 8. august 2025

    • Scene og tid

      Amfiscenen kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      395 kr.

    • Opstilling

      Ståpladser

    • Arrangør

      Værket / Turbinen

    • Ekstra info

      • Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at medbringe mad og drikkevarer på pladsen

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i