Cohen – En Hyldestkoncert

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
  • Danmarks bedste Cohen-hyldest med et stjernehold af danske musikere er tilbage i anledning af 90-års fødselsdagen, som legendariske Leonard Cohen kunne have fejret i 2024.

    Den 21. februar 2017 samledes en række af landets dygtigste solister og musikere sig om en hyldest til legendariske Leonard Cohen, der var død kort forinden. Det var blandt andet Steen Jørgensen, Claus Hempler, Signe Svendsen og Mike Andersen, der var at finde på scenen. Og det stod hurtigt klart, at det skulle være mere end bare en engangsforestilling. Der var nemlig magi i fortolkningerne af de gamle sange, og bandets unikke kemi og publikums begejstring smeltede sammen til en højere enhed.

    Nu har det helt særlige stjernehold heldigvis besluttet sig for at samles igen til en værdig og vital hyldest til den Mester, hvis sangkatalog de alle har et nært forhold til og som de glæder sig til at fortolke. Leonard Cohen ville i 2024 være fyldt 90 år og det markeres med en ny og opdateret hyldestkoncert, der selvfølgelig stadig indeholder de udødelige klassikere som ’Hallelujah’, ’Suzanne’, ’Dance Me To The End Of Love’, ’Bird On A Wire’ m.fl.

    Solister
    Steen Jørgensen
    Claus Hempler
    Signe Svendsen
    Bjørn Fjæstad
    Mike Andersen
    Sara Indrio

    Bandet
    Palle Hjorth – Keyboards
    Lars Skjærbæk – Guitar, kor
    Mads Andersen – Trommer
    Troels Skjærbæk – Bas, kor

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter (få ledige) Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i