Blæst / Hugorm

  • Billetter Tilkøb
  • Hold på hat og briller. Og alt andet løsøre, du måtte have på dig! For det bliver en højeksplosiv og fysisk festlig dobbeltkoncert, vi åbner vores Amfisceneprogram med, når Hugorm uddeler musikalske knytnæveslag, og Blæst fortryller samtlige fødder og kroppe, så de umuligt kan stå stille.

    Blæst
    Bandet Blæst har været et af de mest efterspurgte livenavne de seneste år, og de leverer altid en fest uanset om de står på Roskilde eller på små klubber ude i landet. Attituden er tilbagelænet og ubesværet, men de groovy, delikate popsange er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift. Blæst er indbegrebet af ørehængende melodier med en lyrik, der omfavner det nære og de små hverdagsøjeblikke, som rummer stor poesi, hvis man blot ser efter. Der gemmer sig historier om farverige partycrashers på Roskilde festival, tungsind og festromancer, og de simple, ungdommelige tekster bliver leveret af Fernanda Rosa, der med sin karismatiske vokal og stærke melodier, leder tankerne tilbage på 80’ernes og 90’ernes danske popikoner.

    Hugorm
    Hver gang Hugorm har spillet hos os (to forrygende fede gange på Turbinen) har der været bimlende udsolgt vældig hurtigt. Nu kommer de heldigvis igen, og tager deres intense liveoptræden og de nye numre fra seneste udgivelse ’TRO, HUG & KÆRLIGHED’, som er dem i deres mest ærlige, inderlige og blodige hjørne. Det er sange, som brækker ribben og slår hul i brystkassen, så der er direkte adgang til det hjerte der slår og tvivler og elsker. Et hjerte der gerne vil i kontakt og som tager på landevejen for at komme det. Og de lover, at koncerten bliver en kombination af en lussing, en kildetur og en krammer

    Tidsplan for aftenen (cirka-tider)
    Kl. 19.00 – Pladsen åbner
    Kl. 20.00 – Blæst (1 sæt á 75 min.)
    Kl. ca. 21.15 – Pause / change over
    Kl. 22.00 – Hugorm (1 sæt á 75 min.)

    Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på pladsen, men det bliver muligt at købe kolde, økologiske drikke i barerne samt tilkøbe mad fra Madværket (madtilbud oplyses senere).

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Fredag 9. August 2024

    • Scene og tid

      Amfiscenen kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      395 kr.

    • Opstilling

      Ståpladser

    • Arrangør

      Værket

    • Ekstra info

      • Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at medbringe mad og drikkevarer på pladsen

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i