Anne Linnet & Danmarks Underholdningsorkester

  • Billetter Tilkøb
  • Oplev Anne Linnet for første gang i symfonisk samspil, når hun folder sit repertoire af elskede danske sange ud i storslåede musikalske rammer med hele Danmarks Underholdningsorkester.

    Under overskriften ’Mine Største Sange’ kan du opleve Anne Linnet og Danmarks Underholdningsorkester i et uforglemmeligt musikalsk møde, når de fremfører den storhittende sangskat fra en af vor tids mest betydningsfulde danske sangskrivere.

    Gennem mere end 50 år har Anne Linnet skrevet tekster og melodier til vores fælles sangbog. Anne Linnet er stemmen, der rummer den største glæde og den dybeste sorg – en alsidig, omfavnende kunstner, der gennem hele sin karriere har gået sin egen vej, som gang på gang har ført hende til tops på hitlisterne, ind i vores hjerter og ud i fællessang på og foran scenerne i hele Danmark.

    ”Alle de sange, jeg skriver, har haft sin tid og betydning for mig gennem mange år. Men på et tidspunkt er de blevet givet videre til dem, der lytter, og har på den måde fået sit eget liv og egen rejse. De er mine, men også jeres. At få muligheden for at spille dem live, i rammer som disse og med et hav af dygtige musikere, er noget, jeg ser frem til at dele. Der er ingen tvivl om, at de her koncerter bliver noget ganske særligt for mig. Og det håber jeg også, de gør for jer,” fortæller Anne Linnet.

    Hun har udgivet mere end 25 album – senest ’Rubiner Safirer Krystaller’ fra 2024, som blev gæstet af bl.a. Pernille Rosendahl og Suspekt, og som desuden fulgte op på den imponerende firdobbelte udgivelse ’Sange Til Livet’ fra 2022. Bagkataloget tæller nogle af de bedst sælgende og mest markante LP’er i dansk musikhistorie.

    Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Bitch Boys og Marquis de Sade – kært band har mange navne. Ens for dem alle er frontkvindens evigt nysgerrige søgen ind i musikken, mens sange som ’Smuk og dejlig’, ’Barndommens Gade’, ’Venus’, ’Glor På Vinduer’, ’Tusind Stykker’, ’Jeg Ka’ Ik’ Sig’ Nej Til Dig’ og ’Forårsdag’ tegner et portræt af en sangskriver, som rummer poppen såvel som poesien.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      fredag 31. oktober 2025

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 20.00

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      425 - 525 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 20 min. (ingen pause)

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i