Mozart og Salieri / Kapelmesteren

  • Billetter Tilkøb
  • Aarhus Sommeropera præsenterer dobbeltforestillingen: ‘Mozart og Salieri’ af Rimskij-Korskov / ‘Kapelmesteren’ af Domenico Cimarosa.

    ‘Kapelmesteren’, eller Il maestro di cappella på italiensk, er en meget underholdende komisk en-akts opera om en pompøs dirigent som øver med et orkester. Han skælder dem ud og klager over, hvordan de spiller – og uden succes prøver han at få dem til at spille, som han ønsker det.

    Domenico Cimarosa blev født i 1749 i Aversa og døde i 1801 i Venedig. I tiden 1789 til 1792 var han hofkomponist hos Katharina 2. af Rusland. Han skrev omkring 70 operaer, mest komiske, og han blev betegnet som Den italienske Mozart. Navnet er ikke uberettiget, når man tænker på den formelle elegance og præcision, charme og kvikhed, der er i hans musik.

    Vi ved ikke præcis, hvornår ‘Kapelmesteren’ blev skrevet, men musikhistorikere placerer den mellem 1786 og 1792.  Dvs. at den blev skrevet omkring tidspunktet for Mozarts død (1791), som er omdrejningspunkt for handlingen i den anden opera i vores dobbeltforestilling – ‘Mozart og Salieri’.

    Plottet i Rimskij-Korsakovs ‘Mozart og Salieri’ er historisk ukorrekt, men skaber ikke desto mindre en interessant og dramatisk fortælling. Året er 1791. Det unge frembrydende geni, Mozart, er blevet en af de mest succesrige og populære komponister i Wien. Salieri, der har været Wiens selskabslivs favorit i mange år, føler sig truet af sin fremmelige konkurrent. Jaloux over Mozarts succes, beslutter han at forgifte ham. Han inviterer sin rival til et måltid, under hvilket der opstår en diskussion om det mulige i, at geniet og det kriminelle kan forenes i samme sind. Efter at have hørt en bid af det rekviem, Mozart er i gang med at komponere på bestilling af en mystisk fremmed, hælder Salieri gift i hans glas, og da Mozart trækker sig tilbage, dårlig men uvidende om årsagen hertil, begynder Salieri at tvivle på om hans handling viser, at han ikke er et geni.

    Instruktør: Jens Krogsgaard
    Scenograf: Claus Helbo
    Kapelmester / Salieri: Teit Kanstrup
    Mozart: Christian Damsgaard
    Dirigent: David Riddell
    Randers Kammerorkester

    Ang. onlinesalg og køb i døren
    Bemærk venligst, at det efter kl. 18.00 ikke er muligt at købe online til den pågældende aftens forestilling, det er dog muligt at købe i døren, hvis der er ledige billetter.


    Mulighed for tilkøb af middag
    Som optakt til forestillingen kan du nyde en lækker middag i historiske rammer på Restaurant Gæstgivergården i Den Gamle By. Læs mere om menuen og bestilling her

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i