Michala Petri er solist

  • Billetter Tilkøb
  • Axel Borup-Jørgensen: Pergolato for soloblokfløjte
    Axel Borup-Jørgensen: Sommavit op. 24 for strygeorkester
    Axel Borup-Jørgensen: Sonatina op. 29 for to violiner
    Antonio Vivaldi: Blokfløjtekoncert RV 443
    Jørgen Jersild: At spille i skoven for blæserkvintet
    Mogens Christensen: Blokfløjtekoncert (uropførelse)

    Randers Kammerorkester markerer med denne koncert 100-året for den danske komponist Axel Borup-Jørgensens fødsel. Borup-Jørgensen havde en stærk og særegen stemme i dansk musikliv. Han skabte musik, der var moderne og på kanten af tiden, men som samtidig er inspireret af naturen, og som danner en mangfoldighed af indre billeder på nethinden på den, der lytter.

    Selv om Borup-Jørgensen hele livet var optaget af blokfløjten, komponerede han aldrig en blokfløjtekoncert. Randers Kammerorkesters tidligere huskomponist – Mogens Christensen – har påtaget sig opgaven at komponere en ny blokfløjtekoncert med inspiration af Borup-Jørgensen. Michala Petri, der er en af verdens absolut førende blokfløjtenister, er solist i både Christensens uropførelse og Vivaldis Blokfløjtekoncert RV 443.

    Programmet indeholder også Jørgen Jersilds ”At spille i skoven”, der er fuld af natur, danske bøgeskove og smittende sommerstemning.

    Koncerten er støttet af Koda Kultur/Dansk Komponistforening, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i