Madama Butterfly

  • Billetter Tilkøb
  • Den Jyske Opera og Aalborg Symfoniorkester opfører Puccinis operamesterværk om den evige geishas tragiske skæbne i deres version af ’Madama Butterfly’.

    Puccinis ’Madama Butterfly’ er en sand klassiker og en af verdens mest elskede operaer. Med sine udødelige melodier fortæller ’Madama Butterfly’ den tragiske historie om en ansvarsløs og selvoptaget amerikansk løjtnant, Pinkerton, der forelsker sig i en japansk geisha, Butterfly. Han formår dog ikke at leve op til sit ægteskabsløfte og forlader hende – uden at vide, at hun er gravid med deres søn. Butterfly venter længselsfuldt og tålmodigt på Pinkerton, der efter tre år endelig vender tilbage. Han har dog sin nye amerikanske hustru, Kate, med sig – og parret ønsker at tage Butterflys barn med sig tilbage til USA.

    Pinkerton kan ikke selv holde ud at skulle stå ansigt til ansigt med den trofaste Butterfly og sender i stedet sin kone og konsulen Sharpless for at overbevise hende om at give afkald på sin søn. Butterfly indser nu, at hun har mistet alt – både sin mand, sin søn og sin ære. Til slut tager hun afsked med sin søn og tager livet af sig selv.

    På trods af at have været en legendarisk fiasko ved verdenspremieren i 1904, er ’Madama Butterfly’ efterfølgende blevet en evig succes. Man har regnet ud, at Madama Butterfly i gennemsnit bliver opsat én gang dagligt et sted verden over

    Giacomo Puccini (1858-1924) er en af de helt store komponister. Hans operaer har alt, hvad man kan ønske sig: perfekt dramatisk timing, store følelser, gribende situationer, lidenskabelige mennesker og ikke mindst vidunderlige melodier i både sangstemmerne og det farverige orkester.

    Når ’Madama Butterfly’ besøger Værket, synges der på italiensk med danske overtekster.

    Holdet bag
    Dirigent: Christopher Lichtenstein
    Orkester: Aalborg Symfoniorkester
    Instruktør: Ulrich Peters
    Scenografi: Rifail Ajdarpasic
    Kostumedesign: Ariane Isabell Unfried
    Lysdesign: Anders Poll
    Producent: Den Jyske Opera

    Medvirkende:
    Cio-Cio-San, Butterfly: Chunxi Stella Hu // Viktorija Kaminskaite
    Pinkerton: Iurie Ciobanu // Anders Kampmann
    Sharpless: Anton Eriksson // Rhys Jenkins
    Suzuki: Vera Egorova // Sophiya Palamar
    Goro, ægteskabsmægler: Norbert Schmittberg
    Yakusidé, Butterflys slægtning: Lars Fentz Krogh
    Bonze, Butterflys onkel: Andreas Winther
    Den kejserlige kommisær: Morten Wang
    Yamadori, fyrste: Jens Jagd
    Giftefogeden: Jani Kyllönen
    Kate Pinkerton: Estrid Molt Ipsen
    Butterflys mor: Lina Valantiejute
    Butterflys kusine: Eline Denice Risager
    Butterflys tante: Birgitte Mosegaard Pedersen
    Kor: Den Jyske Operas Kor

    Operagallapakken
    Fuldend din operaoplevelse med operagallapakken, hvor du inden aftenens forestilling nyder velkomstbobler og en tre-retters italiensk-inspireret middag med et strejf af Japan. Operagallapakken inkluderer desuden A-billet.

    Menu
    • Velkomstbobler
    • Tuntatar, miso og sesam
    • Ossobuco, grov mos med rodfrugter og gremolata
    • Yuzu-panna cotta, saltkaramel og nøddeknas

    Pris: kr. 795 pr. person (du kan tilvælge operagallapakken i kurven, når du køber dine billetter).

    Menuen serveres i Ridehuset. Dørene åbner kl. 16.50, og velkomstboblerne serveres kl. 17.00, hvorefter der venter en præsentation og dernæst serveres middagen fra kl. 17.30.


    Kender du Randers Teaterforening?
    Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.

    Teatervenner-tilbud – på udvalgte forestillinger
    Mangler du én at følges med? Så kan du følges med Randers Teaterforening og andre teatervenner! Ring til Værkets Billetsalg (89 13 51 10) og bestil en teaterven-billet. Så er du sikker på at sidde ved siden af andre teatervenner inde i salen, og du kan møde nye teatervenner i pausen.

    Teaterven-billetter sælges i et begrænset antal og kan kun bestilles til forestillingerne ‘Skammerens Datter’, ‘Kong Lear’ og ‘Madama Butterfly’

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Fredag 15. November 2024

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.30

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      155 - 845 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 2 timer og 45 min. inkl. pause

    • Arrangør

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      • Optakt v/ [navn oplyses snarest]: Koncertsalen kl. 18.30 (fri entré)
      • Operaen synges på italiensk med danske overtekster
      • Operagallapakken: Inkluderer A-billet, velkomstbobler og en tre-retters italiensk-inspireret middag med et strejf af Japan (tilvælg operagallapakken i kurven, når du køber dine billetter online)

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i