Vent med at blive skilt til i morgen

  • Billetter Tilkøb
  • Et foredragsshow om svangerskab, moderskab, ægteskab, galskab og du ved … garderobeskab.

    Der er meget at tage fat på, når de to populære influencere Christina Sander og Nina Claire Crossland går på scenen og taler om de svære, urimelige og til tider latterlige situationer man kan havne i som kvinde, mor og kæreste. De skaber et helt særligt fællesskab i salen og indgår i en hylende morsom dialog med publikum om alt fra forventningspres til presseveer – godt krydret med nye sandheder om vasketøj, bleskift, madpakker og sexliv … eller mangel på samme? Og mon ikke også telefonen ringer hos den berømte Krænkelses-hotline?

    Gå ikke glip af dette helt særlige foredragsshow, der giver dig begavet indsigt i graviditet, fertilitetsbehandling, the mental load, løngab, tissekoner og meget, meget mere. Christina og Nina forsikrer dig om, at vi er mange kvinder, der oplever de samme situationer og har den samme slags udfordringer. Så selvom du tror, det kun er din mand, den er gal med, er vi måske i virkeligheden alle gift med den samme mand? Så vent lige med at smide ham ud. Måske er det ikke udelukkende hans skyld …

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Torsdag 5. December 2024

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.00

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      295 - 395 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 2 timer og 30 min. inkl. en pause

    • Ekstra info

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i