Nærmest fri – kampen for et normalt liv efter fangenskabet

  • Billetter Tilkøb
  • Nyt gribende foredrag med Daniel Rye, hvor han åbner op for fortsættelsen om sit fangenskab hos Islamisk Stat og efterspillet med både retssag, møde med sin fangevogter og besøg hos sine medfangers efterladte.

    Sad du også på kanten af sædet, da du hørte Daniel Ryes både forfærdelige og gribende fortælling om sit fangenskab hos Islamisk Stat? Nu fortæller Daniel fortsættelsen af sin historie – både med flere episoder fra sin barske tid i Syrien, og også om møderne med sin IS-fangevogter under retssagen i USA.

    I sommeren 2022 stod Daniel Rye igen ansigt til ansigt med Alexanda Kotey – en af de fangevogtere og torturbødler, som gjorde hans tid som gidsel til et helvede. To medlemmer af den brutale terroristgruppe, der blev kendt som The Beatles, sad for retten i USA. Anklaget for blandt andet kidnapning, tortur, mishandling og henrettelsen af flere gidsler. Og her var Daniel et af kronvidnerne.

    Der er gået godt ni år, siden Daniel kom hjem fra sin skæbnesvangre rejse til Syrien, og den overståede retssag markerede et slags punktum. Derfor er Daniel nu klar til at åbne yderligere op og ærligt fortælle om sin voldsomme og svære kamp for at bevare sig selv – både under sit fangenskab, lige efter sin frigivelse, men også i årene efter med afhøringer hos efterretningstjenester og besøg hos sine medfangers efterladte.

    Om Daniel Rye 
    Daniels Ryes oplevelser under sin 398 dage lange tilfangetagelse blev skildret  i Puk Damsgårds bog ‘Ser du månen, Daniel’, som senere også med stor succes blev filmatiseret. Senest har du også kunne følge retsopgøret i Puk Damsgårds podcast og i DR’s serie ‘Gidsel’I september 2023 udkommer bogen ‘Nærmest fri: Min vej ud af mørket’, der er fortsættelsen på Daniels historie, denne gang fortalt af ham selv.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Måske er du også interesseret i