Jeg er morderen!
Instruktion: François Ozon
Frankrig
Ny fransk krimikomedie fra mesterinstruktøren François Ozon. Tidspunktet er 1935. Stedet Paris, Frankrig. Den unge, håbefulde skuespillerinde Madeleine Verdier har besøgt en kendt filmproducent i håb om en god rolle, men tingene er gået galt, da han har forsøgt at forgribe sig på hende. Hun fortæller det hele til sin bofælle, Pauline Mauléon, som er ved at skabe sig en karriere som advokat. Hurtigt tropper politiet op på adressen. Det viser sig nemlig, at Madeleine er en af de sidste, måske den allersidste, der har set filmproducenten i live. Han er nemlig død. Stendød efter et skud i hovedet. Det kender Madeleine naturligvis intet til, men ridset op hvad morderen – hvem det nu end måtte være – risikerer, ser det måske ikke helt så slemt ud. Så hvorfor ikke bare indrømme?
François Ozons komedie bobler over med en lækker, vintage Hollywood-stemning, hvor slapstick-humor kombineres med livlig dialog. Men ud over alle grinene formår Ozon diskret og behændigt at præsentere et feministisk manifest, der rammer hovedet på sømmet og peger på spørgsmål om kvinders rettigheder, kvindehad, patriarkatet og retssystemet.
⭐⭐⭐⭐⭐ Berlingske
⭐⭐⭐⭐⭐ Magasinet KBH
Tilbring en hyggelig aften i filmkunstens tegn, når vi blænder op for nogle af tidens største film i vores lille biograf KGBio, som du finder under Værkets Foyer. Her kan du forvente alt fra blockbusters til kunstfilm fra ind- og udland – og du kan selvfølgelig nyde en kop kaffe, et glas vin eller vand samt snacks imens.
Læs mere
Læs mindre