Ronja Røverdatter
Tag familien med, når Folketeatret opfører teaterversionen af Astrid Lindgrens vidunderlige klassiker om kærlighed, mod og venskab – inkl. den elskede ’Ronja Røverdatter’-musik af Sebastian.
En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Den viljestærke Ronja hos Mattisrøverne og den følsomme Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned, og en dyb kløft deler nu den mægtige røverborg, Mattis Borg. De hjemløse Borkarøvere er ikke længe om at flytte ind i den tomme del af borgen – til stor ærgrelse og irritation for Mattisrøverne. De to røverkonger, Mattis og Borka, er nemlig slet ikke gode venner.
Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet og søger derfor ud i skoven. Her lærer hun at begå sig blandt rumpenisser, skovhekse, grådværge og andre under- og overjordiske væsner.
Det er også i skoven, at Ronja møder Birk; fjendesøn, nabo og med tiden Ronjas bedste ven. Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt!
Sebastians sange til Ronja Røverdatter er for mange danskere ét med selve historien om Ronja. Tag for eksempel ’Anemonesangen’, ’Ulvesangen’, ’Din skov, min skov’ og selvfølgelig ’Pruttesangen’!
’Ronja Røverdatter’ med musik af Sebastian havde premiere på Det Danske Teater i 1991. På albummet ’Ronja Røverdatter’ (1991) blev sangene sunget af bl.a. Michael Bundesen, Eddie Skoller og Søs Fenger. I generationer har teaterversionen af ’Ronja Røverdatter’ henrykket store som små, og dens uomtvistelige kvaliteter gør, at den til glæde tages op igen og igen.
Holdet bag
Instruktion: Mads M. Nielsen
Oversættelse, sangtekster og musik: Sebastian
Kapelmester og arrangør: Lasse Schmidt
Dramatisering: Annina Enckell
Koreografi: Ernestine Ruiz
Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk
Medvirkende: Monica Isa Andersen, Sigurd Thomasen, Charlotte Guldberg, Rasmus Fruergaard, Jakob Højlev Jørgensen, Ari Alexander, Linnea Voss, Morten Christensen, Rasmus Kirkegaard Faartoft m.fl.
Kender du Randers Teaterforening?
Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.
Læs mere
Læs mindre