Åbning af Børne KulturUgen

  • Fri entré Tilkøb
  • I skolernes efterårsferie afholdes der BørneKultur Uge i Randers. Åbningen finder sted i Værkets Foyer fra kl. 13.00, hvor der traditionen tro bydes på superunderholdning i børnehøjde.

    Medlem af Sundheds-, Idræts- & Kulturudvalget Stine Falk Ejby åbner den 27. BørneKultur Uge, og hendes tale tolkes så alle kan forstå, hvad der bliver sagt.

    Når åbningstalen er slut, er der underholdning med Teaterskolen Kastali’a, hvor nogle af deres yngste elever viser et lille teaterstykke, som de selv har lavet, og de slutter det hele af med at invitere alle ud på gulvet for at være med i en af deres yndlingsteaterlege.

    Efter at have leget sammen kan I glæde jer til at opleve duoen HipSomHap, der er et af de varmeste navne indenfor børnemusik. Deres mission er klar: De er kommet for at gøre børnemusik cool, og det gør de i den grad med deres kvalitets-hiphop, der er spækket med seje rim, syge beats og fuld af emner, der taler lige ind i børnenes verden.

    HipSomHap består af Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach aka Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad, som de hedder, når de går på scenen. Det bliver med garanti en fest, når de går på scenen, så kom og syng med på ’Av!’, ’Min Far’ og YouTube-hittet ’Corona’ – og fyr den af sammen med HipSomHap. Musikken henvender sig især til børn fra 6-12 år, men de yngste kan også sagtens være med.

    Vil du reservere en plads?
    Nu kan du reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.
    Det koster 75 kr., og du kan reservere din plads her

    NB. Der er et begrænset antal reservationsbilletter i salg, og der er naturligvis fortsat mulighed for at deltage med fri entré efter først til mølle-princippet som vanligt.


    Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!

    Læs mere

    Læs mindre

  • Fri entré Tilkøb
    • Dato

      Lørdag 12. Oktober 2024

    • Scene og tid

      Foyerscenen kl. 13.00

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser

    • Arrangør

      Værket

    • Ekstra info

      • Gratis entré (uden billet) efter først til mølle-princippet– rigtig god fornøjelse!

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her