Nikolaj Hübbes Ballet de Luxe

  • Billetter Tilkøb
  • Sæt dig godt til rette og lad dig føre virtuost op gennem ballethistorien med balletmester Nikolaj Hübbe som guide i denne balletopvisning, der inkluderer Bournonvilles og Petipas mesterværker, en nostalgisk hyldest til swingens æra og den tidløse skønhed i Landers ‘Etudes’.

    Med Nikolaj Hübbe, balletmester ved Den Kongelige Ballet, som guide præsenteres du i denne forestilling for et varieret vue ud over både ballethistorien og de forskellige stilarter inden for dans. Forestillingen er inddelt i tre akter: divertissementer af Bournonville og Petipa, showdans på højeste niveau og som afslutning ’Etudes’, et af dansk ballets mest ikoniske værker.

    Første akt præsenterer uddrag af tre værker skabt af to af 1800-tallets allerstørste koreografer, nemlig dansk ballets grundlægger August Bournonville og den klassiske ballets fader Marius Petipa. Først Bournonvilles pas de trois fra vaudeville-balletten ’Livjægerne på Amager’ og det berømte divertissement fra ’Blomsterfesten i Genzano’ og dernæst ’Venetiansk karneval’ fra Marius Petipas ballet ’Satanella’, et virtuost glansnummer (danset til ’Min hat den har tre buler’!).

    Anden akt består af otte numre fra Gregory Deans ballet ’Gotta Dance!’ Det er en hyldest til livet, til glæden og til dansen – et nostalgisk trip tilbage til den sorgløse æra, hvor problemerne ikke var større end, at de kunne løses med en lille svingom. Balletten tager os med tilbage til swing-tiden og byder på forrygende dans til nogle af evergreenmusikkens mest populære og udødelige toner.

    Som grand finale danses ’Etudes’, Harald Landers mesterværk, der er en kærlighedserklæring til dansen i dens reneste form. Den er bygget op over den klassiske ballets træningstime og begynder med de fem positioner for at ende i en flyvende finale. ’Etudes’ er en tidløs opvisning i den skønhed, som er ballettens inderste væsen.

    Holdet bag
    Dirigent: Damian Iorio
    Konferencier: Nikolaj Hübbe

    Livjægerne på Amager – pas de trois
    Koreografi: August Bournonville
    Musik: Vilhelm C. Holm
    Orkester: Aalborg Symfoniorkester

    Blomsterfesten i Genzano – pas de quatre
    Koreografi: August Bournonville
    Musik: Holger Simon Paulli
    Orkester: Aalborg Symfoniorkester

    Satanella – pas de deux
    Koreografi: Marius Petipa
    Musik: Césare Pugni
    Orkester: Aalborg Symfoniorkester

    Gotta Dance! – uddrag på ca. 20 min.
    Koreografi: Gregory Dean
    Musik: Diverse evergreens af bl.a. George Gershwin og Irving Berlin
    Danses til indspillet musik

    Etudes
    Koreografi: Harald Lander
    Musik: Knudåge Riisager
    Kostumedesign: Lise Lander og Rikke Korfix
    Orkester: Aalborg Symfoniorkester


    Kender du Randers Teaterforening?
    Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Lørdag 8. Februar 2025

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 19.30

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      155 - 445 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 2 timer inkl. pause

    • Arrangør

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      • Rabat: Forestillingen er en del af vores abonnementssalg, hvor du ved køb af mindst tre abonnementsforestillinger opnår en rabat på 40 kr. pr. billet (tilvælges i kurven, når du køber online)

      Find mere info om Værket, billetsalg og dit besøg her

    Måske er du også interesseret i