GINTBERG MIRAKLET
Det er over 30 år siden, Jan Gintberg havde sin comedy-debut – og han er fortsat mere end still going strong!
Der er godt nyt til alle komikelskere, der i 2025 får fornøjelsen af en sanselig, satirisk og stærkt lårklaskende oplevelse, når den utøjlede entertainer Jan Gintberg åbner scenetæpperne for sit spritnye comedyshow.
Jan Gintberg udtaler fra toppen af den trækrone, som han har forskanset sig i frem til showet er helt klar til det hungrende folk i januar 2025:
“Jeg ser mit humoristiske virke lidt ligesom Mahatma Gandhis. Det behøver ikke være smukt, men det skal satme kunne blæse noget luft ind under sarongen! Ja, det kan godt være, at det måske var Troels Lund Poulsen, der sagde det … men det gør det jo ikke mindre mirakuløst.”
Jan Gintberg udtaler også:
“Et Mirakel er en vidunderlig sjælden hændelse. Lidt ligesom at slå en befriende brandskid på vej ud af en skolebus, eller grine uhæmmet af en moden mands skæve undren over menneskets bimlende kollektive idioti. Glæd dig! Det her show bliver en mageløs mirakuløs rejse ind i sjælens dummeste afkroge. Mageløs!”
Der er ingen tvivl om, at Jan Gintberg er én af Danmarks skæggeste, skæve komikere, og her over 30 år efter sin debut, rammer hans altid omfavnende humoristiske betragtninger om livet og tidsånden, blandet med hans sylespidse satiriske stikpiller, stadig plet i den danske selvforståelse.
Læs mere
Læs mindre