Information om covid-19 m.m.

Senest opdateret 17. januar 2022

Seneste nyt

Så er det igen muligt at komme op og besøge os og deltage i Værket og Turbinens arrangementer. Der vil fortsat være restriktioner i form af begrænsning af deltagerantal, siddende koncerter, krav om mundbind samt fremvisning af gyldigt coronapas mv. Indtil videre gælder det alle arrangementer, der ligger i perioden frem til 31. januar 2022.

Når du deltager i vores arrangementer, sender vi altid en e-mail 1-2 dage før afholdelsen af arrangementet, hvor vi oplister de forskellige ting, du skal være opmærksom på, så det er trygt for alle at besøge os.

Og bliver dit arrangement berørt på nogen måde af de gældende eller nye restriktioner, kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde velkommen på Værket og Turbinen!

***

Praktisk information ang. dit besøg

Her følger lidt praktisk info, som er værd at vide, inden du skal til et af vores arrangementer:

Coronapas
Du skal have et gyldigt coronapas, når du deltager i vores arrangementer.

Mundbind
Der er krav om brug af mundbind/visir, når du bevæger dig rundt indendørs på Værkets arealer.

Ligeså gælder brug af mundbind/visir i restauranten samt på Turbinen.

Mundbind/visir må tages af igen, når du sidder ned.

Gode råd
– Tjek hjemmefra, at din coronapas-app er opdateret.
– Kom i god tid, inden arrangementet starter, så der er tid til i ro og mag at få tjekket coronapasset af vores personale.

Gyldigt coronapas
Et coronapas er dit bevis på, at du opfylder en af følgende betingelser:

  • At du enten er vaccineret 1. gang for mere end 14 dage siden, har fået 2. stik (bemærk passet gælder 5 måneder frem) eller har fået et 3. boosterstik.
  • At du har været smittet med covid-19 inden for de seneste 5 måneder.
  • At du er testet negativ for covid-19 inden for de seneste 72 timer med en PCR-test.
  • At du er testet negativ for covid-19 inden for de seneste 48 timer med en antigentest.
  • Der skal ikke vises id sammen med passet.
  • Passet kan også fås som papirformat.

Følgende gæster er undtaget:

  1. Børn under 15 år (dokumentation for alder ved hjælp af sundhedskort)
  2. Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test
  3. Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test

Punkt 2 og 3: Skal fremvise dokumentation, som er underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter. Dokumentationen fremvises sammen med sundhedskort, kørekort eller anden ID.

***

Oversigt over tidligere berørte arrangementer i forbindelse med de restriktioner, der gjaldt fra søndag d. 19. december 2021 til 16. januar 2022.

Lørdag 1. jan. 2022: Nytårskoncert med Randers Big Band – status: AFLYST

Onsdag 5. jan. 2022: Nytårskoncert med Randers Kammerorkester – status: AFLYST. Alle billetkøbere er kontaktet direkte.

Fredag 7. jan. 2022: Elvis – The Legend Lives on – status: Flyttet til ny dato (lørdag 1. oktober 2022). Billetkøbere er kontaktet direkte.

Lørdag 8. jan. 2022: Nytårskoncert med Randers Kammerorkester – status: AFLYST. Alle billetkøbere er kontaktet direkte.

Onsdag 12. jan. 2022: Ørkenens Sønner – status: Flyttet til ny dato (tirsdag 15. februar 2022). Billetkøbere er kontaktet direkte.

Torsdag 13. jan. 2022: Ørkenens Sønner – status: Flyttet til ny dato (onsdag 16. februar 2022). Billetkøbere er kontaktet direkte.

Fredag 14. jan. 2022: Ørkenens Sønner – status: Flyttet til ny dato (torsdag 17. februar 2022). Billetkøbere er kontaktet direkte.

Søndag 16. januar 2022: Oh Happy Day – status: AFLYST af Folketeatret grundet corona-relaterede årsager. Alle billetkøbere er kontaktet direkte.

Værkets Tryghedsgaranti:

Store oplevelser – ingen risiko

For Værket er det vigtigt, at der ikke er nogen risiko forbundet med at handle hos os.

Skulle et af den kommende sæsons arrangementer blive flyttet til en ny dato eller aflyst, kan du trygt regne med, at Værket altid refunderer det fulde beløb inklusiv billetgebyret – så du med ro i sindet kan handle dine næste, store oplevelser hos os.

Værket forbeholder sig retten til at omfordele pladser i vores sale, hvis det skulle blive nødvendigt.

Alle kunder, der har købt billetter online, vil automatisk få pengene refunderet til det betalingskort, hvormed billetterne er købt, hvis et arrangement skulle blive aflyst.

De kunder, der ikke har købt billetter online, kan selvfølgelig også få pengene tilbage. Det kan de på følgende måder:

  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dk og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at indlevere dine billetter i Værkets billetsalg på Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C inden for de anviste åbningstider.

Hvis et arrangement bliver flyttet, og du er forhindret i at deltage på den nye dato, tilbyder vi også at refundere dit billetkøb – det kan ske på én af ovenstående måder.

Flere arrangementer kan blive berørt – og vi kontakter billetkøbere direkte, hvis der er ny info – og holder vores hjemmeside opdateret.

Kontakt

Kontakt Værket

Åbningstider i julen
Bemærk venligst, at Værkets billetsalg holder lukket fra d. 24. december 2021 til og med søndag d. 2. januar 2022.

Generel åbningstid
Værkets billetsalg er åbent alle dage kl. 11-18. Kontakt billetsalget på billet@vaerket.dk eller 89 13 51 10.

Alle billetkøbere, der har købt billet til et arrangement, der er berørt af corona-restriktioner, modtager direkte besked fra os.