Walentin og Bjørkøe

Søndag 13. september 2020

Violinisten Niklas Walentin og pianisten Christina Bjørkøe opfører César Francks violinsonate, Eugène Ysaÿes solosonater nr. 7 og 6 samt ”Kreutzersonaten” af Beethoven. De to musikere, der tidligere hver for sig har gæstet BRAGE, har begge en flot karriere. Walentin turnerer over hele verden både som solist og kammermusiker. Han har indspillet en række værker bl.a. samtlige solosonater af Ysaÿe, som udkommer i efteråret 2020. Christina Bjørkøe, der er docent ved Syddansk Musikkonservatorium, har også indspillet mange værker. Senest Poul Rovsing Olsens klaverkoncert med Odense Symfoniorkester.