Vinterbrødre

Fredag 14. december 2018

Vinterbrødre følger to brødres arbejderliv omkring en kalkmine i midten af ingenting. Filmen skildrer deres liv, der er præget af faste arbejdsrutiner og alkoholgennemvædet eksapisme, og udtaget til konkurrence om at repræsentere Danmark ved Oscar-uddelingen.

Den islandske instruktør Hlynur Pálmasson debuterer på dansk med sin film, der følger to brødres arbejderliv i en kalkmine ’somewhere’ i Danmark. Den yngste bror Emil afbryder kun sit rutineprægede liv ved at drømme om den smukke Anna og lave hjemmebrændt alkohol, som han sælger til sine kollegaer, der også dyrker eskapismen fuldt ud.

Denne sansemættede fortælling om et arbejderliv og behovet for at blive elsket vandt en Bodil for bedste film samt New Talent-prisen ved CPH PIX i 2017, og ‘Vinterbrødre’ er udpeget til at være en af tre film, der skal konkurrere om at repræsentere Danmark ved Oscar-uddelingerne.

På rollelisten ses blandt andre Lars Mikkelsen, Simon Sears og Peter Plaugborg.