Vild med danse

Onsdag 22. marts 2023

Peter Warlock: Capriol Suite for strygere
Joseph Haydn: Menuet fra strygekvartet i d-mol op. 76 nr. 2
Maurice Ravel: Le Tombeau de Couperin arr. for blæserkvintet
Johannes Brahms: To ungarske danse arr. for decet
Béla Bartók: Rumænske danse arr. for blæserkvintet
Astor Piazzolla: Tango Ballet for strygere
Witold Lutoslawski: Danse præludier for nonet


Selv om der mellem rækkerne i koncertsalen ikke er plads til store bevægelser, er den klassiske musik fuld af forførende opfordringer til at bruge kroppen og kaste sig ud i dansen. Fra Haydns yndefulde menuetter over Brahms’ fyrige fortolkning af de ungarske bondedanse til Piazzollas svedige tangoer fra dansehallerne i Buenos Aires.

Når musik, krop og rytme går op i en højere enhed opstår dansen som et umiddelbart udtryk for stemninger, følelser og tilstande. I ekstatiske og improviserede rituelle danse eller i velovervejede og indøvede dansetrin i barndommens danseskoler. Randers Kammerorkester spiller syv stykker musik, der hver især har dansen som udgangspunkt.

“Du danser kærligheden, du danser glæden, og du danser drømmene.”
Gene Kelly

“Alle menneskehedens dårligdomme, alle de tragiske ulykker, der fylder historiebøgerne, alle de politiske bommerter, alle de store lederes fiaskoer er opstået udelukkende på grund af manglende evner til at danse.”
Molière

“Dans er sjælens skjulte sprog.”
Martha Graham

“Dans først. Tænk senere. Det er den naturlige orden.”
Samuel Beckett

 “Og dem, der blev set danse, blev anset for at være sindssyge af dem, der ikke kunne høre musikken.”
Friedrich Nietzsche

“Alt hvad hun ville var at danse.”
Steffen Brandt